Den verdensberømte designer Verner Panton forstod ikke umiddelbart ideen, da hans gode ven Peter J. Lassen fortalte, at han ville producere kvadratiske kasser af træ, der skulle fungere som bogreoler i danskernes hjem. Godt nok havde kasserne runde hjørner, men alligevel var det ikke åbenlyst banebrydende, mente Panton, som er kendt for organisk plastic, farver og former. Det var først, da Peter J. Lassen fik farver på kasserne, og Verner Panton samtidig kunne se muligheder i repetition, han tændte på sin vens idé.

Ideen blev til virkelighed i 1982, da Peter J. Lassen sammen med møbelsnedkeren Hans Jørgen Henriksen satte bogkasserne i produktion på en nedlagt marmeladefabrik i den lille by Haarby på det vestlige Fyn. Fabrikken fik navnet Hela efter de to iværksætteres efternavne, men siden blev møbelvirksomheden kendt som Montana.

Forretningen voksede med hastige skridt. Danskerne tog godt imod de kvadratiske bogkasser, og to mand blev hurtigt til flere. Fabrikken i Haarby blev større, og lokalerne blev efterhånden fyldt med effektive maskiner. En til at fræse, en anden til at slibe, og en tredje til at lakere i alverdens farver.

I dag har omkring 160 medarbejdere lige under 20.000 kvadratmeter at fremstille Montana-møbler på, og bogkasserne er suppleret med andre modulsystemer, borde, skabe og stole. Farverne er stadig en vigtig del af Montanas design, og kunderne kan vælge mellem ikke mindre end 49 forskellige farvenuancer. Sidste nye er mørke, støvede farver i grønne og røde nuancer inspireret af Coco Chanels stil.

Ikke krise men...

Men selv om Montana forsøger at forny designet og forbedre produktionen, og regnskabsbøgerne har vist overskud i mange år, var der alligevel tidligere på året grund til at samle sig om bordet i familievirksomheden. For mens årsregnskabet for 2012/2013 viste et overskud på 13,5 mio. kroner, var der kun godt fire mio. kroner på bundlinjen året efter.

Der var ikke krise, lød det fra Montana, men konsekvensen af det skrumpne overskud og stillestående omsætningstal var udskiftning af virksomhedens topchef. Gitte Reymann røg ud og blev erstattet af stifterens yngste søn, Joakim Lassen, som de foregående seks år har fungeret som Montanas kreative direktør.

I modsætning til sin far tager Joakim Lassen ikke vejen fra København gennem det fynske landskab til Haarby og Akkerupvej, hvor fabrikken er placeret, ud søndag aften og hjem til weekend og familie fredag eftermiddag. Unge Lassen bor i indre København og tager turen over Storebæltsbroen til Vestfyn en eller to gange om ugen.

»Mit vigtigste arbejde ligger ude på markederne. Det foregår i Hamburg og i Tokyo – ikke i Haarby,« siger Joakim Lassen, som på en sensommerdag i august har sat Berlingske Business stævne på fabrikken.

Joakim Lassen fortæller entusiastisk om dengang, han som barn kom på Fritz Hansens møbelfabrik i Allerød i stedet for at gå på fritidshjem. Hans tipoldefar på morens side, Fritz Hansen, grundlagde møbelvirksomheden Fritz Hansen i 1872, og morfaren Poul Fritz Hansen gjorde firmaet til en international virksomhed. Peter J. Lassen var direktør i Fritz Hansen en lang årrække, og her arbejdede han tæt sammen med blandt andre Verner Panton og Piet Hein.

Fra leg til alvor

»Fabrikken var som en legeplads for mig,« fortæller Joakim Lassen, mens vi passerer en af Montanas store maskiner, hvor træplader bliver sendt igennem.

Men det er ikke leg mere. Ejerskabet er delt i fire lige store dele mellem de tre sønner og Peter J. Lassen, og nu er yngste søn, Joakim Lassen, sat i spidsen for sin families virksomhed for at modernisere brandet og føre Montana ind i en ny tid.

»Når man bliver en klassiker, har folk en helt speciel opfattelse af dig. Montana er ikke bare tre grå reoler, som hænger i stuen med bøger i. Vi er meget mere,« siger Joakim Lassen og nævner Montana Sound, moduler designet til opbevaring af hi-fi-systemer og elektronisk udstyr, baddesign og fleksible garderobeskabe.

Møblernes legoklodser

»Vi skal vise, at det her er legoklodser, som du kan forme hvad som helst med,« siger direktøren.

Som barn drømte Joakim Lassen om et voksenliv præcis som det, han har i dag: Han ville arbejde med møbler. Men teenageårene trak ham i andre retninger – eller nærmere i den stik modsatte retning. I gymnasiet blev han politisk bevidst og kæmpede mod både materialisme og kapitalisme, og i 1992 blev han uddannet kulturgeograf på Københavns Universitet. De efterfølgende år arbejdede han som miljørådgiver hos Rambøll, Cowi og Danmarks Naturfredningsforening, men efterhånden blev han træt af projekter, som endte i tykke mapper på skriveborde.

»Så lavede jeg et projekt på Montana om, hvordan man kunne gennemføre en overgang til vandbaserede lakker,« fortæller Joakim Lassen, mens vi står og kigger på træhylder, der bliver lakeret – med vandbaserede lakker – i en stor maskine.

Men hvordan skal en kulturgeorgraf genopfinde Montanas brand og effektivisere en millionvirksomhed? Joakim Lassen ser ikke sin uddannelsesmæssige baggrund som noget problem for Montana.

»Jeg har altid haft stor respekt for min fars måde at gøre tingene på, men jeg ser ikke min egen baggrund som en ulempe, slet ikke,« siger Joakim Lassen og fortsætter:

»Min uddannelse på universitetet har lært mig at tænke og læse og sætte mig ind i ting og til at organisere. På en virksomhed handler det om at kunne overskue komplekse sammenhænge. Det handler om køb, salg, produktion og om forståelse for andre mennesker. Det drejer sig om at kunne tænke rationelt.«

Nye tider – færre ansatte

Med til historien om Joakim Lassens skæbne hører, at han har siddet i Montanas bestyrelse i over 20 år, og på turen igennem møbelfabrikken fornægter det sig ikke, at han kender både virksomheden og medarbejderne godt. Han hilser venskabeligt og fortæller, at nogle af dem har han kendt i Montanas over 30 år lange liv.

Medarbejderne hilser venligt tilbage på syngende fynsk, men går man dem på klingen, har de mærket, at der er kommet en ny mand i spidsen. Arbejdstiderne er ændret, så arbedskraften kan tilpasses efterspørgslen på varer, og de mange millioner, der over de seneste år er brugt på effektivisering af driften, betyder, at der ikke er brug for så mange hænder.

»Vi kan tydeligt mærke, der er sket noget,« siger tillidsmand på fabrikken, Ivan Thor, som har været ansat hos Montana i 23 år.

Tillidsmanden frygter, at »Montana-ånden dør« med de mange forandringer i virksomheden.

»Men man kan håbe, det retter sig op hen ad vejen,« siger han.

Joakim Lassen har endnu ikke lagt en strategi for, hvor Montana skal hen. Han har udarbejdet en årshandlingsplan, men først når ledelsesholdet er helt på plads til september, bliver der lavet en treårig strategi. Eksport bliver en central del af strategien for at øge omsætningen, og her er det tyske marked essentielt. Om anden genereation af ejerfamilien kan rette op på en dansk designklassiker vil tiden vise. Tallene for regnskabsåret 2014/2015 er ifølge Joakim Lassen ikke tilfredsstillende, men han har mod og håb for Montanas fremtid.

»Jeg håber, hvis vi mødes om fem år, at det har været en succes,« siger Joakim Lassen.