Halvdelen af medicinen til dansk økonomi står urørt

Den forrige regering satte en kommission af topøkonomer til at løse økonomiens største problem, produktiviteten. Men to år efter kommissionen præsenterede en omfattende kur til at blive mere produktiv, har patienten kun fået omkring halvdelen af kuren.

Roadpricing er ikke populært, men det er effektivt. Foreløbig har politikerne holdt forslaget ud i strakt arm. Foto: Dennis Lehmann
Læs mere
Fold sammen

Den danske økonomi er røget i sygesengen på grund af svag fremgang i vores produktivitet. Men selv om en række topøkonomer sendte en større medicintaske med forslag på gaden for to år siden, står omkring halvdelen af medicinen stadig urørt hen.

Det skal ses i lyset af, at problemerne med den manglende udvikling i vores produktivitet aldrig har været større. Sidste år havde vi en direkte negativ vækst i vores produktivitet. Det gør det endnu sværere at få gang i opsvinget.

Den såkaldte Produktivitetskommission, kom for to år siden med 199 anbefalinger til at give en højere vækst i vores produktivitet. Kun 61 forslag er helt eller delvist gennemført, mens yderligere 21 forslag er undervejs. Hele 96 af forslagene er slet ikke blevet rørt.

Det viser en opgørelse over ideerne fra kommissionen, som Dansk Industri, DI, har lavet for Berlingske Business.

Vicedirektør Kent Damsgaard fra DI påpeger, at væksten i produktivitet skal ses over en flerårig periode. Men selv hvis vi gør det, har det aldrig stået værre til end lige nu.

»Når det gælder produktivitetskommis­sionen, er problemet, at det er de lavthængende frugter, man har taget. Der er stadig nogle meget store klumper, hvor man slet ikke har gjort noget,« siger Kent Damsgaard.

Han henviser til, at der stadig slet ikke er taget hul på et væld af forslag omkring styringen af den offentlige sektor, omkring skatten, vores infrastruktur og uddannelser.

»Derfor opfordrer vi regeringen til, at den i forbindelse med den nye 2025-plan får gjort noget ved det. Planen skal indeholde mål for den offentlige sektor, men også en målsætning for vores økonomiske vækst. Hvordan kan man løfte væksten via politiske initiativer? Det kan ske ved, at vi arbejder mere, øger arbejdsudbuddet og får sat mere gang i vores produktivitet,« siger Kent Damsgaard.

Han opfordrer til, at der i forbindelse med 2025-planen holdes øje med udviklingen i forslagene fra Produktivitetskommissionen.

Cheføkonom i Dansk Erhverv Steen Bocian er enig med DI.

»Vi kan ikke tillade os at læne os tilbage med udgangspunkt i de initiativer, som allerede er gennemført, og konkludere, at nu er den ged barberet. Faktisk er produktivitetsudfordringen større i dag, end da man nedsatte produktivitetskommissionen i 2012. Dermed ikke sagt, at de initiativer, der er gennemført, ikke har en effekt, men de fleste initiativer er relativt små. Vi mangler nogle af de store perronryddere, altså forslag som virkelig kan flytte noget,« siger Steen Bocian.

Han mener, at vi er nødt til at se på vores skatte­system – især skatten på den sidst tjente krone i form af marginalskat – samt skatten på kapital. Derudover skal der fortsat fjernes hindringer for konkurrence i den private sektor, mener Dansk Erhverv.

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Philipp Schröder var med i Produktivitetskommissionen, og han vælger at se positivt på de tiltag, der er gennemført. Men han frygter også, at det er de tunge forslag, der fortsat ligger og trækker støv. Det gælder dem, som først virker på meget langt sigt.

»Det gælder eksempelvis en styrkelse af uddannelsen af folkeskolelærerne, som vi foreslog i kommissionen. Alle undersøgelser viser, at jo dygtigere din lærer er, desto dygtigere bliver du også selv. Men det er først noget, som virker om mange år. Det vil ikke være i denne regerings levetid og heller ikke i den næste,« siger Philipp Schröder.

Han mener, at det er ærgerligt, at vi ikke diskuterer spørgsmålet om kvaliteten af vores uddannelser og folkeskolen ud fra en produktivitetsvinkel.

»Et emne, der heller ikke fylder noget i diskussionen, er roadpricing. Det foreslog kommissionen for at forbedre infrastrukturen. Det er set med økonombriller meget nemt at indføre, og det virker. Men det har slet ikke været med i den offentlige debat, og det vil være vildt upopulært at gennemføre det nu rent politisk,« siger Philipp Schröder.

Hos både Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, og fagforeningen 3F lægger man meget vægt på spørgsmålet om uddannelse.

»Jeg er ikke overrasket over, at så lidt er gennemført, når man følger den politiske debat. Der er hele tiden snak om reformer af arbejdsmarkedet, så vi kan øge udbuddet af arbejdskraft. Men vi skal også fokusere på kvaliteten i vores arbejdsstyrke,« siger cheføkonom i AE Erik Bjørsted, der ikke er så meget for lettelser af topskatten eller selskabsskatten.

»Man kunne i stedet give skatterabat til virksomheder, der investerer i digitalisering og effektivisering. Det ville forudsætte investeringen. Hvis man bare sænker skatten, så ville man ikke vide, om pengene faktisk blev brugt til det, de skulle. Der er mere idé i en skatterabat end en skattelettelse,« siger Erik Bjørsted.

Cheføkonom i 3F Frederik I. Pedersen er meget bekymret for udviklingen, når det gælder voksen- og efteruddannelse samt praktikpladser.

»Som AE har vist, kan uddannelsesmæssige ubalancer koste et enormt milliardbeløb i tabt velstand herunder via lavere produktivitet. Uddannelse og kompetencer bør have langt højere og større prioritet end skattelettelser,« siger Frederik I. Pedersen.