Hak i tuden til dansk økonomi

Den større aktivitet i dansk økonomi, som alle har ventet på længe, kommer med stor sandsynlighed alligevel ikke i år – i bedste fald først til næste år., forudser vismændene.

Vismændene venter kun en vækst herhjemme i år på 0,5 procent, hvilket er markant mindre end i foråret, hvor de havde et bud, som hed plus 1,5 procent. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Opsvinget i dansk økonomi er udskudt – endnu en gang. Udviklingen skuffer både herhjemme og i udlandet, og derfor står dansk økonomi nu med endnu et sløjt år, hvor væksten står i stampe, og der skal spejdes langt ud i fremtiden for at få øje på bedre tider. Alligevel er der behov for at stramme finanspolitikken med offentlige besparelser eller højere skatter og afgifter.

Det er de fire økonomiske vismænd, der står i spidsen for De Økonomiske Råd, der konkluderer dette i deres nye analyse af dansk økonomi.

Vismændene venter kun en vækst herhjemme i år på 0,5 procent, hvilket er markant mindre end i foråret, hvor de havde et bud, som hed plus 1,5 procent.

Siden vismændene har udarbejdet deres skøn, har Danmarks Statistik dog justeret væksten i dansk økonomi i andet kvartal op fra minus 0,3 procent til plus 0,2 procent.

»Tages der højde for dette, så ser det ud til, at væksten herhjemme nok bliver på 0,75 procent i år,« siger overvismand og professor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Det er dog også en uhyre lav vækst efter historisk målestok. Man skal nu op mod otte år tilbage til 2006 og 2005 for at finde en periode, hvor der senest var en bare nogenlunde pæn fremgang på lidt mere end et par procent om året herhjemme.

Til næste år skulle væksten dog tage til, vurderer vismændene, og i 2016 vil fremgangen blive endnu større. Her er der udsigt til en stigning på hele 2,6 procent i bruttonationalproduktet (BNP) i faste priser. Men der er ganske betydelig usikkerhed forbundet med bud på, hvordan det vil gå herhjemme om flere år, hvilket stribevis af nedjusteringer gennem de senere år har vist med tydelighed.

Stram op

Trods de svage udsigter efterlyser vismændene finanspolitiske stramninger, fordi der er lagt op til ganske betydelige underskud på de offentlige finanser.

Vismændene vurderer i deres nye analyse, at den offentlige saldo i år vil udvise et underskud på mere end 65 milliarder kroner, hvilket svarer til 3,6 procent af BNP. Det er mere end de tre procent, som EU tillader, og dermed er Danmark igen i akut fare for at få en henstilling fra EU, og det kan fremprovokere en sparepakke, sådan som det skete med Genopretningspakken fra 2010, der kortede dagpengeperioden af og satte en række skatter op.

De midlertidige indtægter fra regeringens nye pensionsfinte, som også til næste år gør det muligt at omlægge kapitalpensioner, vil dog lige akkurat holde underskuddet nede under tre procent, vurderer vismændene.

»Overskridelsen af EUs underskudsgrænse vil sandsynligvis også kun være midlertidig, og derfor betragtes det som mest sandsynligt, at Danmark ikke vil blive sendt i procedure og ikke vil modtage en EU-henstilling om at stramme finanspolitikken,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

»Alligevel,« tilføjer vismanden, »er der behov for en stram finanspolitik i 2015. Det skyldes både det store underskud på den faktiske saldo i 2015, men også at der ventes strukturelle underskud tæt på de tilladte 0,5 procent af BNP både i 2015 og 2016.«

Det strukturelle underskud viser, hvor stort et gab der ville være på de offentlige finanser herhjemme, hvis konjunkturerne var mere normale, og der ikke kom en masse engangsindtægter i statskassen, eksempelvis fra danskernes omlægninger af kapitalpensioner til alderspensioner.

Lige til grænsen

»Det strukturelle underskud kører lige på grænsen. Derfor er der behov for en stram finanspolitik. Den stramning, regeringen lægger op til i sit finanslovsforslag, er forsvarlig, men en undergrænse for en anbefalelsesværdig opstramning. Til næste år kan det blive nødvendigt med en større stramning af finanspolitikken end den ret beskedne stramning, regeringen planlægger, både fordi de offentlige underskud fortsat vil ligge tæt på grænserne, og fordi konjunktursituationen ventes at blive bedre,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Gang i forbruget

Det er blandt andet den store opsparing hos både husholdninger og virksomheder, som kan skabe mere aktivitet i dansk økonomi fremover, hvis ellers der kommer mere gang i forbruget og erhvervslivets investeringer. Det venter vismændene vil ske i et vist omfang, hvorfor beskæftigelsen ventes at stige med omkring 70.000 personer frem til og med 2016, hvoraf de 60.000 job er i den private sektor.