Guldkornet i dansk økonomi runder historisk milepæl – nu skal vi bruge løs

Milliarderne ruller ind på den danske betalingsbalance, og 2019 ser ud til at blive et år for historiebøgerme. Økonomer fremhæver, at der er en klar bagside af medaljen.

Overskuddet på betalingsbalancen vokser ganske pænt og kan komme over 200 mia. kroner i år. Det er helt anderledes end tilbage i 1980erne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen

Fra et dybt hul med et minus på mere end 36 mia. kroner til et historisk stort overskud, der i år ser ud til at komme over 200 mia. kroner. Selv om guldkornet i dansk økonomi – betalingsbalancen – strutter af sundhed, kommer der nu et opråb fra økonomer.

Danskerne skal til at bruge løs af de mange penge for at hjælpe dansk økonomi i en tid, hvor eksporten ser ud til at have det svært.

Opråbet kommer på baggrund af nye tal for den danske betalingsbalance. De viser, at der i november var et overskud på på 19,1 mia. kroner. Ser man på overskuddet for de seneste 12 måneder – fra november 2018 og til november 2019 – er det kommet op på 203 mia. kroner.

GRAFIK

Danmark tjener milliarder på udlandet

Årligt overskud på betalingsbalancens løbende poster i mia. kroner.

Det betyder, at 2019 har kurs mod historiebøgerne som året, hvor betalingsbalancen brød alle tidligere rekorder. Konkret er der i 2019 udsigt til et overskud på knap 210 mia. kroner, eller hvad der svarer til 8,9 pct. af landets samlede produktion, BNP. Det fremhæver cheføkonom i Dansk Erhverv, Tore Stramer.

Vi er på den måde gået fra at være en nation, som bruger flere penge end det, vi tjener, til at være en nation, som bruger færre penge end det, vi tjener. Når vi i dansk økonomi som helhed bruger flere penge, end vi tjener, er vi nødt til at gå til udlandet for at låne til vores forbrug og derved får vi underskud på betalingsbalance. Det var situationen op gennem 80erne, men det er det stik modsatte i dag.

Cheføkonom i Dansk Erhverv, Tore Stramer.

» Danskerne kan godt hjælpe lidt til. Det kan sagtens ske uden, at det vil sætte balancerne i den danske økonomi over styr.«


Tore Stramer fremhæver, at det store overskud i høj grad er udtryk for, at danskerne er blevet meget forsigtige, men noget af den forsigtighed må vi meget gerne begynde at smide over bord.

»Man kan stille spørgsmål ved, om overskuddet er så stort, at man kunne bruge flere penge. Vi kan skrue op for både investeringerne og privatforbruget. Det er paradoksalt, at vi er blevet en nation, der er blevet så forsigtige med privatforbruget og investeringerne. Man kunne godt sætte næsen op efter, at danskerne kastede noget af forsigtigheden over bord og omsatte nogle af de mange penge til flere investeringer og forbrug,« siger Tore Stramer og fremhæver, at det vil være en hjælp i en tid, hvor eksporten begynder at have problemer.

Udviklingen her i andet halvår har ikke været så pæn. Flere økonomer bemærker, at eksporten begynder at mærke den globale modvind.

»Viirksomhederne kan ligeledes begynde at øge deres investeringer. Det vil trække i retning af at øge væksten på den korte bane. Men det vil ligeledes øge produktiviteten i økonomien. Det er noget, man som økonom godt kan lide at se,« siger Tore Stramer.

Stik mod tidligere

I nyere tid havde vi første gang overskud på betalingsbalancen tilbage i 1990. Herefter har vi haft overskud hvert år lige siden med en enkelt undtagelse i 1998. Og overskuddet er stille og roligt kravlet i vejret hen over årene. Det er modsat perioden i 1980erne, hvor vi havde et nærmest kronisk underskud på betalingsbalancens løbende poster. Det fik en af de daværende finansministre Knud Heinesen (S) til at bemærke, at vi står på afgrundens rand.

Men tilbage i slutningen af 1980erne indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter en trepartsaftale, der satte gang i de store arbejdsmarkedspensioner. Det har været et meget vigtigt led i at få skabt det store overskud, fordi det tvang danskerne til at spare mere op i stedet for at forbruge.

Efter finanskrisen er der yderligere sket det, at danskerne er blevet meget tilbageholdende med at bruge penge. Målt i forhold til BNP er det danske overskud så stort, at det er større end det, som EU-Kommissionen anbefaler.

Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørsted er meget enig i betragtningerne fra Dansk Erhverv.

»Vores store betalingsbalanceoverskud og enorme udlandsformue understreger soliditeten i dansk økonomi. Det er ikke penge, der mangler i dansk økonomi, og det er selvfølgelig positivt. Men omvendt er det store betalingsbalanceoverskud også udtryk for, at forbrugerne og virksomhederne gennem lang tid har været forsigtige med at forbruge og investere, og det kan på sigt give os nogle problemer,« siger Erik Bjørsted.

»Hvis virksomhederne gennem længere tid holder igen med investeringer, påvirker det økonomien negativt. Hvis virksomhederne ikke får investeret tilstrækkeligt i nye maskiner og ny teknologi, hæmmer det produktivitetsvæksten, som er vores vigtigste kilde til vækst og velstand,« siger Erik Bjørsted.

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen fremhæver, at det kan være en fin nok ide at have et overskud, hvis man bruger det til at spare op til senere, hvor man ikke kan tjene så meget som i dag.

»Med den demografiske udvikling kan det være godt at have overskud. Noget kan være udtryk for, at vi er ved at gøre os klar til, at en større andel af befolkningen er på pension,« siger Bo Sandemann Rasmussen, der er enig i, at det kan være en fordel for dansk økonomi, hvis danskerne begynder at forbruge noget mere. Men han er langtfra sikker på, at det kommer til at ske.

»Det er i bund og grund de enkelte forbrugeres valg. Folk sparer kun op for at forbruge pengene på et eller andet tidspunkt. Der kan være potentiale for at øge forbruget, men det er ikke sikkert, at det kommer. Det kan være, at der efter finanskrisen er sket et strukturelt skifte, hvor øget usikkerhed får folk til at være mere tilbageholdende med deres forbrug, og med de politiske planer om at øge pensionsalderen i fremtiden kan der også være folk, som vil sikre sig mod, at de skal arbejde så mange flere år, som politikerne ønsker, de skal, og derfor sparer de mere op,« siger Bo Sandemann Rasmussen.