Guldklubben i skatteparadiset

Danmark gør det, Sverige gør det, Tyskland gør det, Storbritannien gør det. Og i USA rumler det. Skattemyndigheder og regeringer udfordres af internationale kapitalfonde, der bugner af penge fra især pensionskasser, livsforsikringsselskaber og banker, og som køber virksomheder op i stor stil og fører enorme beløb ud af landene til ubeskattede skattely. I Sverige er de åbne skattebøger blevet et afgørende sporstof i jagten på de finansielle rigmænd.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Robert Andreen, Kim Wahl, Björn Savén, Morgan Olsson og Conni Jonsson har flere ting til fælles. De bor og arbejder i Sverige, de er alle blevet meget velhavende på at opkøbe og sælge virksomheder gennem deres kapitalfonde, og de har aggressiv og avanceret skatteplanlægning som det finansielle fundament i deres forretninger, som i udstrakt omfang benytter et kompliceret netværk af selskaber i skattely som Luxembourg og de britiske kanaløer Jersey og Guernsey.

Men kapitalfondene og partnernes maksimale og hidtil usete udnyttelse af nationale skattelove udfordrer lige nu myndighederne herhjemme, i Europa og USA.

Spørgsmålet er, om »festen« drevet af de seneste års økonomiske højkonjunktur, rigelige mængder af risikovillig kapital og en historisk lav rente er ved at være forbi.

Den engelske betegnelse for kapitalfondenes industri er »private equity«. Men nogen privat industri er der ikke længere tale om. Dertil er fondenes kapital og deres opkøb ligesom i Danmark (TDC, ISS, København Lufthavne, Falck m.fl., red.) blevet alt for store med vidtrækkende konsekvenser for tusindvis af arbejdspladser, kapitalmarkederne - og nationale statskasser.

Rentefradrag

Alene i Danmark har en foreløbig undersøgelse fra Skat vist, at kapitalfondes opkøb af syv virksomheder har kostet statskassen to milliarder kroner i mistede skatteindtægter på et enkelt år, fordi fondene trækker kapitalen ud af selskaberne og fylder dem op med gæld med efterfølgende kæmpemæssige rentefradrag.

En undersøgelse, der vel at mærke ikke omfatter TDC, som er et af de største opkøb, kapitalfonde nogensinde har foretaget i Europa.

Pengestrømmene i kapitalfondene er noget nær umulige at følge præcist, og fondene og deres kapitalstærke investorer og partnere har på forhånd gjort det svært, fordi der typisk i forbindelse med overtagelse af en virksomhed sendes betydelige beløb ud af landet i form af renter og udbytter til fremmede koncernselskaber. Er det et eksotisk skattely, ophører al offentlighed i forhold til skattemyndighederne.

Åbne bøger

Sverige har åbne skattebøger, hvor alle og enhver kan gå ind at se, hvad naboen og andre har opgivet som skattepligtig indkomst til myndighederne. Og det bliver nu brugt som sporstof.

I de seneste uger har det svenske erhvervsmagasin Veckans Affärer kulegravet »Guldklubben i skatteparadiset« i vores naboland og forsøgt at kortlægge omfanget af deres enorme fortjenester og kapitalens kryptiske bevægelser over landegrænserne.

Klubben

Guldklubben, som den er blevet kaldt, tegnes af landets højst profilerede opkøbskapitalister.

Seks af Sveriges mest fremgangsrige forretningsfolk, der kontrollerer de fire største kapitalfonde med op imod 200 milliarder svenske kroner i deres fonde.

Det er Robert Andreen og Morgan Olsson, stiftere og partnere i Nordic Capital, Björn Savén (stifter og adm. direktør) og Kim Wahl, Industri Kapital, Conny Jonsson, stifter og adm. direktør i EQT samt Harald Mix, stifter og partner i kapitalfonden Altor.

Tilsammen anslås de at have delt 9,2 milliarder svenske kroner de sidste ti år. Det er en imponerende indtjening. Især fordi de seks topfigurer i samme periode kun har opgivet 426 millioner kroner i samlet formue til de svenske skattemyndigheder. Det enkle spørgsmål er derfor:

Hvad er der blevet af resten?

Det spørger de svenske skattemyndigheder, Skatteverket, sig også om, og man har ligesom kollegerne i Danmark indledt en minutiøs granskning af kapitalfondene, deres partnere og ikke mindst jagten på de milliarder af kroner, der flyder ud af landet.

Veckans Affärer har sammen med bladets kilder og deres indgående kendskab til kapitalfondene og deres virksomheder kortlagt fondenes investeringer.

Siden Industri Kapital og Nordic Capital begyndte som pionerer i 1989 har de fire kapitalfonde i alt solgt 102 virksomheder. Det skulle have givet dem en samlet gevinst på 30 milliarder svenske kroner.

»Afkastet på deres fonde har været fantastisk. Især fordi de var de første. I begyndelsen af 1990erne havde fondene et afkast på 50 procent,« siger en central kilde til bladet.

De store afkast til kapitalfondenes ejere og deres investorer - ofte pensionskasser og dermed opsparerne - bekræftes i flere internationale undersøgelser. Samme konklusion nåede Økonomi- og Erhvervsministeriet frem til i en analyse sidste år.

Men måden, de store afkast skabes på, er til gengæld genstand for voldsom diskussion.

Selskabstømning

I England, der traditionelt har været dygtige til at tiltrække internationale investorer og finansielle giganter i finansverdenen, er hvert femte job i dag i virksomheder, der ejes af kapitalfonde.

Den internationalt anerkendte skatterådgiver Richard Murphy, Tax Research i London, har været toneangivende i den voksende og stadig mere hidsige debat om kapitalfondene og deres voldsomme indtog i britisk erhvervsliv.

Richard Murphy betegner private equity-industrien som organiseret skatteflugt og »asset stripping« (plyndring af aktiver).

Ved at benytte offshore-selskaber, skattely, undgår de at betale skat af udbytter og andre gevinster, mens de henter store rentefradrag i England på at stifte gæld i virksomhederne. Det gør det muligt for dem at skabe en lønsomhed, der er mindst 30 procent bedre end andre selskaber, der betaler skat, hævder han:

»Det er ikke noget problem, at kapitalfonde bruger lånte penge til at købe virksomheder for, og at de får skattefradrag for renteudgifterne. Men det forudsætter, at renten betales til en modtager i England, som efterfølgende beskattes. Kapitalfondene bryder disse regler,« siger Richard Murphy.

Skatte-symmetrien

Dermed henviser han til den såkaldte symmetri, en grundpille i et skattesystem - også det danske - der kort sagt betyder, at en skattemæssig udgift altid skal modsvares af en skattemæssig indtægt et andet sted. Ellers vil systemet til sidst bryde sammen og bunden gå ud af statskassen.

»Skattefradrag hentes i England på pengestrømme, der sendes videre offshore, hvor de ikke beskattes. Det betyder, at regeringen i praksis giver statsstøtte til kapitalfonde og deres investorer, der sender velfærd ud af landet. Derfor kan fondene levere et højere afkast på deres investeringer. Det vil jo være let for alle at gøre dette, når de ikke betaler den skat, som ville blive opkrævet i England, og som det burde, da det er her, deres indkomst skabes,« siger Richard Mur­phy.

Han mener, at kapitalfonde ikke ville være i stand til at konkurrere på afkast af deres investeringer, hvis de blev beskattet som andre virksomheder, der ikke driver opkøb med udstrakt brug af offshore-selskaber:

»Støtten (skattefordele, red.) underminerer beskæftigelsen i Storbritannien, kapitalmarkedet, regeringens skatteindtægter og standarden for god selskabsledelse og den sociale ansvarlighed, vi forventer af erhvervslivet i Storbritannien.«

Skattesmæk

På skattekontor 3 i Stockholm så en sagsbehandler pludselig lyset.

Seks svenske aktieselskaber dukkede op som fælles ejer af selskabet N CV Ltd. på Jersey i Den Engelske Kanal. Et skattely. N CV Ltd. viste sig at være et administrationsselskab til Nordic Capitals såkaldte femte fond.

De fælles ejere, de seks svenske aktieselskaber, har alle bopæl på adressen Stureplan 4A i Stockholm og skattely-selskabet kontrolleres af de mest centrale partnere i Nordic Capital.

Stifteren af Sveriges næststørste kapitalfond, Robert Andreen, sidder på den største ejerandel af Jersey-selskabet.

Ingen af de seks aktieselskaber havde betalt skat af de millionindtægter, der var strømmet ind i NC V Ltd. på Jersey i 2004. Ifølge erhvervsmagasinet Veckans Affärer beløb på mellem ni og 41 millioner kroner per selskab, der var opgivet til de svenske skattemyndigheder som skattefri uddeling.

Virksomheden, som havde genereret uddelingerne, var et skattepligtigt selskab på Jersey i Den Engelske Kanal, hævdede partnerne i Nordic Capital.

Men sagsbehandleren på skattekontoret i Stockholm ville det anderledes. Eftersom uddelingerne i første led er skattefrie på Jersey, skal uddelingerne til de seks svenske aktieselskaber beskattes i andet led. Og det vil sige efter de svenske skatteregler.

Dengang fastlog skattereglerne i Sverige, at det var tilstrækkeligt med en ganske lille ejerandel af administrationsselskabet på Jersey for at blive skattepligtige i Sverige.

»De faldt på en tekni­kalitet, en overgangsbestemmelse i loven,« siger sagsbehandleren.

De betalte

Skattekontoret fandt efterfølgende fire selskaber knyttet til Nordic Capitals såkaldte tredje og fjerde fond, der havde modtaget endnu større udbetalinger i 2004. Kun et af dem havde betalt skat.

Myndighederne regnede ud, at i alt ti aktieselskaber, der knyttede sig til de seks mægtigste partnere i Nordic Capital i Stockholm, havde trukket 287,4 millioner kroner ud af tre investeringsfonde på Jersey.

I sensommeren sidste år forlangte skattemyndighederne, at de seks Nordic Capital-partnere skulle betale 64,6 millioner kroner i skat af disse indtægter. Og det skete prompte. Angiveligt for ikke at lægge sig ud med myndighederne.

»De betalte uden at kny,« siger sagsbehandleren.

Sommerboliger

Derefter sendte Nordic Capital-partnerne deres skatterådgivere på overarbejde, de fik »rettet fejlen« og kom efterfølgende op med en plan, der gør uddelingerne til partnerne helt skattefrie.

Resultatet blev, ifølge Veckans Affärer, at stifteren af Nordic Capital, Robert Andreen, solgte sine aktier i administrationsselskabet på Jersey til et selskab i Schweiz for at undgå de svenske skattemyndigheder.

Kortlægningen af skatteplanlægningen i Nordic Capital, der i Danmark ejer virksomheder som Falck, Dangaard Telecom, medicinalkoncernen Nycomed, Kompan (tidligere ejet af Lego) og Unomedical (tidligere ejet af Mærsk), har vakt opsigt i Sverige og har fået flere til at efterlyse en ny lovgivning, så selskaber og personer i fremtiden beskattes i det land, hvor de er aktive.

Foruden skatteøerne i Den Engelske Kanal benytter Nordic Capital-partnerne sig i vidt omfang af Luxembourg som skattely. Og for ikke at glemme deres rødder har de opkaldt flere af selskaberne efter partnernes sommerboliger i den vestsvenske skærgård i blandt andet Strömstad og Marstrand.