Grønt dansk fremstød i Davos

Under World Economic Forums årsmøde arbejder den danske delegation på at promovere Danmark som grøn showcase. Men krisen har sat gang i et opgør, hvor mange virksomheder fokuserer mere på overlevelse og beskyttelse af job end en ambitiøs grøn omstilling.

Der er også tid til at pleje netværket under topmødet i Davos. Foto: Jean-Christophe Bott/EPA Fold sammen
Læs mere
Foto: JEAN-CHRISTOPHE BOTT

Med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og miljøminister Ida Auken (SF) som politiske ambassadører arbejder en stribe af Danmarks største virksomheder på at gøre grøn business til et centralt punkt på agendaen under årsmødet i World Economic Forum i Davos.

Set med de danske toplederes øjne er den grønne dagsorden ikke til at komme udenom eller som CEO Nils Smedegaard Andersen fra A.P. Møller - Mærsk Gruppen formulerer det:

»I øjeblikket er alle fokuseret på at navigere gennem den økonomiske krise. Men udfordringerne med knaphed på ressourcer og risikoen ved at udlede CO2 i atmosfæren forsvinder ikke, og derfor ønsker vi ikke at slippe den dagsorden,« siger Nils Smedegaard Andersen.

A.P. Møller - Mærsk gruppen har i de senere år satset markant på at sikre større energieffektivitet i alle koncernens operationer og har sat nye standarder for skibsmotorers udnyttelse af brændstoffet og bygningen af nye bæredygtige skibe.

Nødvendig omstilling

Miljøminister Ida Auken er ikke tvivl om, at satsningen er både nødvendig og lønsom.

»Vi kan se, at kampen om ressourcer skærpes. Det betyder, at der bliver et stærkt stigende behov for nye grønne teknologier og for at udnytte energi og ressourcer bedre. Danmark har chancen for at blive det sted, hvor de grønne løsninger findes. Vi har et kæmpe potentiale,« siger hun.

Miljøministeren er inviteret med til årsmødet som led i World Economic Forums egne bestræbelser på at fastholde fokus på den grønne dagsorden. I organisationens rapporter om de største trusler mod verden, toner risikoen ved klimaforandringerne frem, ligesom organisationen peger på, at manglen på ressourcer fremover vil kunne udløse sikkerhedspolitiske konflikter og i værste fald resultere i krige.

Tallene er også opsigtsvækkende: Siden år 2000 er prisen på råvarer steget med 147 procent og har dermed udraderet det samlede prisfald fra hele det 20. århundrede. Mellem 2010-2030 ventes efterspørgslen på stål at stige med 80 procent globalt, og frem mod 2030 forventer FN, at efterspørgslen på mad, energi og vand vil stige dramatisk.

WEF-analyserne rummer dog også et positivt budskab nemlig at grøn omstilling er vejen til at sikre langsigtet stabil vækst. Og netop den pointe fremhæves da også af Ida Auken, som argumenterer for, at miljøpolitik i dag er økonomisk politik.

»Miljøpolitik er ikke længere et spørgsmål om at beskytte frøerne. Miljøpolitik er rykket helt ind i hjertet af den økonomiske politik,« siger hun.

Tidligere havde miljøpolitik udelukkende til formål at begrænse forureningen fra industri og landbrug samt at sikre naturen. Men i dag er miljøpolitik også business.

Et konkret eksempel er vedtagelsen af de første vandmiljøplaner i 1987 under den konservative statsminister Poul Schlüter. Ud over at beskytte naturen har planerne været med til at skabe et dansk erhvervseventyr inden for udvikling og milliardeksport af vandteknologi.

Og samme udvikling er i dag i gang på andre områder, bl.a. med stigende fokus på genanvendelse af materialer, der kan genbruges i produktionen eller landbruget som eksempelvis metaller, sjældne jordarter og fosfor.

Obamas offensiv

Ida Aukens argument om, at miljøpolitik og erhvervspolitik skal gå hånd i hånd har fået ekstra kraft i de seneste dage.

Netop som WEF-årsmødet gik i gang satte præsident Barack Obama strøm på den grønne dagsorden, da han i sin indsættelsestale talte for et grønt kursskifte. I modsat fald vil fremtidige generationer blive forrådt, sagde han. I talen fastslog han også, at han vil have USA til at gå i spidsen for den grønne omstilling, bl.a. gennem en massiv satsning på udvikling af ny grøn teknologi.

Budskabet fra den amerikanske præsident flugter fuldkommen med tænkningen hos Steen Riisgaard fra Novozymes. Set med hans øjne kan omstillingen kun gå for langsomt:

»I 2012 så vi et markant fald i de globale investeringer i grøn bæredygtig energi. Samtidig blev klimascenarier, der for blot ganske få år siden anførtes som nærmest utænkelige, meget realistiske. Klokken slår, katastrofeblinket er tændt,« siger han.

I Davos argumenterer Steen Riisgaard for, at investeringer i tilgængelige, bæredygtige løsninger ikke kun vil sikre en bedre verden men i høj grad også er en vækstvej, som kan hive os ud af dødvandet og skabe mere robuste og dynamiske, økonomier.

Udfordringen

De færreste ønsker for alvor at udfordre den tænkning i hvert ikke til direkte citat men reelt er der et opgør i gang. Og det mærkes i Davos.

Ikke så internationale politikere og erhvervsledere frygter, at den grønne omstilling først og sidst vil betyde nye omkostninger, som bliver sværere at løfte på et tidspunkt, hvor mange virksomheder kæmper for overlevelse.

Når den danske klimakommissær Connie Hedegaard følger udviklingen, lægger hun ikke skjul på, at hun er bekymret over, at krisen får mange europæiske politikere og erhvervsledere til at se med skepsis på den grønne dagsorden.

Uenighederne rækker også ind i EU-Kommissionen.

Flere kommissærer bl.a. industrikommissær Tajani og budgetkommissær Lewandowski er bekymrede for omkostningerne ved en vidtgående grøn omstilling og ønsker i højere grad at beskytte klassiske industrivirksomheder og -arbejdspladser, som er på spil i krisen.

Andre kommissærer bl.a. De Gucht, Rehn og Potocnik ligger i højere grad på linje med Connie Hedegaard. Deres udgangspunkt er groft sagt, at der kun er udsigt til yderligere stigninger i råvarepriserne fremover og formentlig en mere intens geopolitisk kamp om råvarer og sjældne metaller og mener derfor, at nøglen til konkurrenceevne i stigende grad vil blive at få mere ud af mindre.

Deres analyse ligger i direkte forlængelse af en rapport fra det verdenskendte konsulenthus, McKinsey, som peger på, at »resource productivity« bliver det nye afgørende konkurrenceparameter for nationer og virksomheder.

Analysen er, at markedsfokuseret innovation, markeds- og produktstandarder og fremme af fremtidsrettede sektorer inden for f.eks. energieffektivitet, vedvarende energi og ressourcehåndtering, er vejen til velstand i fremtiden.

Også i Davos bølger kampen om de to synspunkter frem og tilbage.