Grøn energi klarer olieprisfald godt

Massive subsidier og fornyet fokus på udbygning af vedvarende energi har holdt hånden under grønne aktier i en tid, hvor deres forretning ellers burde presses af den lave oliepris.

Det er egentligt ganske logisk: Når olie- og gaspriserne falder, bliver det billigere at producere strøm ved netop at afbrænde gas eller olie, og det burde være dårlige nyheder for verdens producenter af vindmøller og solceller. Men sådan ser billedet umiddelbart ikke ud. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Rettelse: I artiklen stod der tidligere, at olien kun udgjorde én pct. af USAs energiforbrug. Der skulle retteligt stå én pct. af USAs elproduktion.

Det er egentligt ganske logisk: Når olie- og gaspriserne falder, bliver det billigere at producere strøm ved netop at afbrænde gas eller olie, og det burde være dårlige nyheder for verdens producenter af vindmøller og solceller. Men sådan ser billedet umiddelbart ikke ud, vurderer flere analytikere over for Berlingske.

»Hvis vi ser det ud fra rendyrkede økonomiske betragtninger, ville vi allerede have svært ved at se den ordreindgang, som for eksempel Vestas har haft. Men i parallelsporet på olieprisfaldet har klimatopmødet i Paris skabt større foksus på grøn omstilling, og så har flere lande også støtteordninger til vedvarende energi,« siger investeringsøkonom hos Nordnet Per Hansen. »Hvis der er ét sted, hvor året er begyndt fornuftigt, så er det på solcelleaktier, og vi ser heller ikke folk flygte ud af vindmølleaktier.«

De største aktieindeks, der følger verdens største, grønne selskaber, fortæller den samme historie som Per Hansen. De indeks, der drives af analysehuset S&P og af den engelske fondsbørs, har ligget nogenlunde stabilt de seneste tre år, og aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank har et bud på, hvordan det kan være.

»Der er grænser for, hvor direkte konkurrencen er mellem vind og sol på den ene side og så olie på den anden. Vedvarende energikilder bruges altovervejende til strømproduktion, og hvis du ser på for eksempel USAs elproduktion, så kommer kun én procent fra olie,« siger han.