Grand Prix-skandale og triste cirkus-regnskaber

Conchita Wurst representing Austria perform 'Rise Like a Phoenix' during the second rehearsals for the Second Semi-Final of the 59th annual Eurovision Song Contest in Copenhagen, Denmark, 07 May 2014. The second semi-final will take place on 08 May, the grand final on 10 May Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares

Godmorgen

Velkommen til en fugtig januar morgen, hvor vi begynder dagen med historien om Erhvervsstyrelsen, der er tæt på at træffe afgørelse om, hvorvidt tidligere og nuværende medlemmer af direktion og bestyrelse i Fonden Wonderful Copenhagen skal pålægges erstatnings- og/eller straffeansvar for budget­skandalen ved Melodi Grand Prix 2014.

Vi springer videre til dansk økonomi. De danske priser stiger stort set ikke, og inflationen er den laveste siden 1953. Dengang havde vi deflation, men det skrækscenarie er ikke aktuelt i dag. Det er med at nyde den uhyre lave inflation, så længe den er der, fremhæver økonomer.

Danskerne har endnu ikke vænnet sig til at betale med Mobile­Pay i butikkerne, lyder det fra betalingsekspert og Dansk Erhverv. Det kan blive en dyr forretning, men Danske Bank betegner selv sin erhvervssatsning som en succes.

Cirkus Benneweis meddelte i weekenden, at de lukker ned for 2016 og bruger året på at finde en rentabel forretningsmodel. Danske cirkus er generelt presset på økonomien, afslører regnskaberne. Cirkuskender spår flere lukninger.

Novo A/S's tidligere finansdirektør Bjarne Graven Larsen drager nu til udlandet og bliver investeringsdirektør for verdens femte største private pensionsselskab Ontario Teachers Pension Plan.

Her er nogle af dagens erhvervsbegivenheder. Følg med på Business.dk

Med ønsket om en god dag

Morten Thorborg Jasper

Jourhavende, Business.dk