Grafik: Disse tre myter gør vismændene op med

Vismændene gør op med forestillingen om 60'er-årgange som de heldige, der kan leve i sus og dus på grund af store friværdier. Se grafer for økonomi og arbejdsforhold for generationer igennem 100 år.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De økonomiske vismænd har i tirsdagens rapport dedikeret et kapital til »100 års generationsregnskaber« - en sammenligning af indkomst, bidrag til den offentlige sektor og arbejdsforhold over et livsforløb for årgange født i perioden fra 1930 til 20130.

Her kommer vismændene frem til en række konklusioner, der udfordrer nogle af de gængse fordomme omkring generationerne.

Myte 1: Årgange født i 60'erne er de heldige vindere, der har ophobet store friværdier på grund af gunstige forhold på boligmarkedet

Vismændene: Det er rigtigt, at personer født omkring 1960 har været de heldigste forstået på den måde, at de har fået de største gevinster på boligmarkedet (knap 80.000 kroner i gennemsnit), mens personer født i starten af 80'erne i gennemsnit har tabt 6000 kroner

Men den såkaldte boligkapitalgevinst udgør kun maksimalt to procent af en livsindkomst. Den klart største bidragsyder er arbejdsindkomsten.

Og her er den helt klare tendens, at jo yngre man er, jo rigere har man udsigt til at blive. Det skyldes en konstant vækst i produktiviteten, som er med til at hæve timelønnen og den generelle velstand.

Myte 2: De unge generationer er dovne

Vismændene: Hvis man ser på antallet af arbejdstimer over et livsforløb, så pukler de unge derudaf i langt højere grad end deres forældre.

Årgang 1953 har den laveste arbejdstid af alle. Det skyldes, at de har kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, mens efterlønnen er afskaffet og pensionsalderen er hævet for de yngre generationer.

Vismændene forventer, at tilbagetrækningsalderen vil stige yderligere for de kommende generationer.

Myte 3: De unge nasser på den offentlige fælleskasse.

Vismændene: Det er faktisk ikke helt forkert. Hvis man ser på nettobidragene til den offentlige sektor - de samlede skattebetalinger over et livsforløb minus værdien af de modtagne offentlige ydelser - så er det de unge generationer, der modtager mere end de bidrager med.

Skellet går ved årgang 1985. Personer der er født inden da er nettobidragsydere til den offentlige kasse, mens personer født efter 1985 er modtagere.


Ifølge vismændene er forklaringen, at de ældre generationer har bidraget til opbygningen af velfærdsstaten via skattebetalinger, men de har ikke selv fået fuldt udbytte ved eksempelvis at gå i vuggestue, børnehave osv.