Græsk krise en fordel for Danmark

Umiddelbart har krisen i Grækenland positive konsekvenser for dansk økonomi. Men spreder krisen sig til et stort eksportland som Spanien, ændrer billedet sig markant.

Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danskerne har intet at frygte i forhold til krisen i Grækenland. Tværtimod. På kort sigt gavner den nemlig Danmark og dansk økonomi, fordi den svækker euroen og dermed gør danske varer billigere at købe for lande uden for Europa.

Det er godt nyt for de danske eksportvirksomheder, som ellers har været vant til lige det modsatte de seneste 20 år - nemlig en konstant forringelse af konkurrenceevnen. Og det er godt nyt for de tusinder af danskere, der er ansat i en eksportvirksomhed.

Godt nok betyder den græske krise, at danske virksomheder med direkte eksport til Grækenland formentlig kan vinke farvel til en del af indtægterne herfra. Danske varer bliver ganske enkelt for dyre for grækerne, som får tvunget en økonomisk hestekur af dimensioner ned over hovedet de næste mange år.

»Men eksporten til Grækenland udgør kun 0,7 procent af den samlede, danske eksport, så det er ret ubetydeligt,« siger Danske Banks cheføkonom, Steen Bocian.

Problemet for Danmark opstår, hvis krisen for alvor spreder sig til lande, som er vigtige for dansk eksport. I øjeblikket peger pilen i retning af Portugal. Heller ikke det bør give anledning til dybe panderynker, fordi eksporten til portvinens hjemland er begrænset.

Hvis markedets mistillid derimod rammer nabolandet Spanien, går det ud over en samlet eksport på mere end 15 mia. kr. Det koster uundgåeligt en del arbejdspladser i de berørte virksomheder.

Det vil dog fortsat være til at håndtere for dansk økonomi. Meget værre er det, hvis der kommer en såkaldt markedsreaktion på krisen i Grækenland.

Krisen kan blusse op igen

Hvis Grækenland ikke kan betale den voksende gæld, taber de finansvirksomheder, som ligger inde med græske statsobligationer, penge. Og usikkerhed om, hvor disse tab skal placeres, giver grobund for en tillidskrise som den, finanssektoren oplevede umiddelbart efter investeringsbanken Lehman Brothers kollaps.

»Det kan tænde op under finanskrisen igen. Godt nok har bankerne det væsentligt bedre i dag, men det kan blive et problem, hvis det spreder sig ned gennem systemet,« siger Steen Bocian.

Der er en stigende frygt for, at Grækenland går statsbankerot, men ifølge professor Finn Østrup fra Copenhagen Business School er det dog højst utænkeligt, at det kommer til at ske. Det svarer til, at en region i Danmark går konkurs. I det tilfælde samler staten den op - samtidig med, at der selvfølgelig stilles krav til fremtidige reformer, så det ikke gentager sig.

Imod en græsk statsbankerot taler også, at landets statsobligationer, hvor græske de end måtte være, er udstedt i euro. Det ser ikke godt ud, hvis de får lov til at gå helt ned.

Den græske tragedie tegner et tydeligt billede af, hvor vigtigt det er at have styr på de offentlige finanser. Offentlige budgetunderskud ude af kontrol kan få markedet til at miste tilliden til, at et land er i stand til at betale gælden tilbage.

Derfor kan en af de hjemlige konsekvenser blive, at politikerne strammer lidt ekstra på spareknappen i forhold til de offentlige udgifter, ligesom det formentlig er slut med at strø hjælpepakker ud over forskellige dele af samfundet.