Godt for yderområder at udflytte statslige virksomheder

Der er sat en masse tiltag i søen de senere år, som skal styrke yderområderne. Befordringsfradraget er sat op, planloven ændret, flexboligordningen indført og tilskud til færgedrift øget. Men effekten af flere af disse tiltag er tvivlsomme, vurderer vismændene.

ARKIVFOTO. Udkantsdanmark er blevet valgemne. I Nakskov mener borgerne, at der er brug for et politisk tiltag, men de er ikke sikker på at regeringens udspil er andet end valgflæsk. Huse på den gade i Danmark, hvor husene har lavest værdi. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph

Udflytning af statslige arbejdspladser fra eksempelvis København eller Aarhus til yderområder er nok den bedste vej frem, hvis der skal komme mere aktivitet og flere job de steder i landet, hvor udviklingen står mest stille. Det vil nemlig med sikkerhed skabe nye job i yderområderne. Effekten er derimod langt mere tvivlsom af andre tiltag med eksempelvis lavere skatter for virksomheder, som placerer sig i fjerntliggende egne, investeringer i nye veje og anden infrastruktur eller et øget befordringsfradrag.

Det er de økonomiske vismænd, som fremhæver dette i den halvårlige analyse af dansk økonomi, hvor der er særligt fokus på de danske udkantsområder.

»Det er svært at pege på andet end udflytning af statslige arbejdspladser, som har en lige så sikker effekt, hvis man vil styrke yderområderne. Men det er næppe noget, som skaber mange nye private arbejdspladser i yderområderne,« siger overvismand og professor ved Københavns Universitet, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Forsøgte i andre lande

Flere andre lande har også forsøgt sig med udflytning af offentlige arbejdspladser som et led i regionalpolitikken.

Storbritannien udflyttede i perioden 2004 til 2010 omkring 25.000 offentligt ansatte fra London og det sydøstlige England. Dette svarede til omkring 20 procent af de statslige arbejdspladser i London.

Hensynet til den regionale udvikling var dog ikke det eneste motiv bag udflytningen af arbejdspladser. Der var også et sparehensyn, da husleje og lønninger er lavere uden for London.

Sverige har også foretaget betydelige udflytninger af offentlige arbejdspladser tilbage i tid og igen efter 2005, hvor en del af de statslige arbejdspladser i Stockholm blev udflyttet.

Usikker jobeffekt

Det er dog usikkert, om udflytning af offentlige arbejdspladser til et nyt område vil øge den private beskæftigelse i nærområdet. Dem, som flytter til kommunen, vil bruge det meste af deres indkomst lokalt og dermed styrke beskæftigelsen hos købmænd og andre i lokalområdet.

Men udflytningen af arbejdspladser kan også føre til højere lønninger og højere priser på fast ejendom, hvilket kan få virksomheder til at flytte til andre områder, fremhæver vismændene.

Struer Kommune har været hårdt ramt af tilbagegang de senere år. Indbyggertallet er faldet ned 1.000 personer til 21.500 indbyggere på relativt få år. Det skyldes, at finanskrisen har ramt området meget hårdt. Nu har udviklingen dog stabiliseret sig. Men borgmester Mads Jakobsen (V) siger, at den politik, der føres i øjeblikket, trækker værdier ud af deres område.

»Hvis vi skal have et Danmark i en bedre balance, er vi nødt til at finde nye initiativer, der kan sættes i gang,« siger Mads Jakobsen.

»Vi skal være mere sikre på, at unge vil tage ledige job ude omkring i landet. Det er nødvendigt, at de nyuddannede ser efter eksempelvis de ingeniørjob, som er her i Lemvig og Struer. Hvis ikke vi kan tiltrække den arbejdskraft, vil det hæmme væksten på betydelig vis,« siger Mads Jakobsen.

Men der er også brug for at undersøge, hvordan unge får lyst til at bosætte sig i yderområderne, vurderer borgmesteren.

»Og både tyske Bayern og Norge har store programmer for, hvordan man bedst flytter så mange statslige arbejdspladser ud i landet som muligt. Den slags mangler vi herhjemme,« siger Mads Jakobsen.