God forretning at hjælpe fattige

Den danske »myggekonge« Mikkel Vestergaard Frandsen vil have os til at se verdens fattige som forbrugere.

Foto: Georgina Goodwin. Mikkel Vestergaard Frandsen
Læs mere
Fold sammen
En håndsrækning til fattige i udviklingslande kan blive til en international virksomhed.

Det er Mikkel Vestergaard Frandsen et eksempel på. Hans familieejede virksomhed, der i dag har hovedkvarter i Schweiz og New York, er blevet internationalt kendt på at levere nyttige produkter til ulandenes befolkninger. Mest kendt er »sugerøret« LifeStraw, der kan forvandle mudret flodvand til drikkevand, og et myggenet mod malariamyg.

Mikkel Vestergaard Frandsen kalder det »doing business and doing good«, og han afviser at arbejde i godhedsindustrien.

»Vores business er at redde liv. Men det er en business, hvor corporate social responsibility er kerneforretning, så godhed er centralt i strategien. Men NGOere (græsrods- og hjælpeorganisationer, red.) er afhængige af bidrag. Det er vi ikke; vi er afhængige af ordrer.«

I hans egen karriere har det overordnede tema været passion og eventyr. Som ung ville han opleve verden. I dag bestyrer han en international forretning, og han plæderer for, at vi i langt højere grad skal se verdens fattige som forbrugere – til gavn for både dem og os i den rige verden.

Læs hele historien om Mikkel Vestergaard Frandsen i Business Søndag.