Globalisering holder lønpres i ave

God udvikling. Lav inflation og frygt for udflytning af arbejdspladser er med til at holde medarbejdernes lønkrav nede. Derved varer det endnu længere tid, inden den redkordlave ledighed giver et stigende lønpres.

En lønstigning på to procent. Det blev det gennemsnitlige resultatet af de lokale lønforhandlinger blandt en stor del af virksomhederne i Danske Industri.

Tallet var lidt større end de foregående år, men det antyder, at selv om ledigheden er blevet redkordlav, så varer det lidt endnu, inden lønpresset i den danske økonomi for alvor begynder at melde sig.

Arbejdsløsheden synes derved at kunne komme længere ned, inden opsvinget løber af sporet. De seneste ledighedstal fra Danmarks Statistik viser, at arbejdsløsheden faldt med 4.300 personer fra februar til marts. Hermed kom ledigheden ned på 4,8 procent af arbejdsstyrken.

En så lav ledighed har tidligere givet en lønprisspiral, der har været med til at sætte de danske virksomhedernes konkurrenceevne over styr.

Når det foreløbig ikke er sket denne gang, mener både Danske Bank og Nordea, at det primært skyldes tre forhold.

l Globaliseringen gør, at der er en stor risiko for udflytning af job inden for industrien, hvis lønningerne vokser for hurtigt.

l Inflationen er lav. Holdt nede af blandt andet globaliseringen, der gør det muligt, at vi kan købe eksempelvis tøj og sko, der er produceret til meget lave omkostninger i Kina. Resultatet er, at inflationen i øjeblikket er på under to procent om året. På den måde bliver behovet for nominelle lønstigninger mindre.

l De store centrale lønforhandlinger har mistet betydning. I dag foregår forhandlingerne i udpræget grad ude på virksomhederne. De betyder, at niveauet for lønningerne i langt højere grad kommer til at afspejle medarbejdernes produktivitet.

- Vi kan i dag komme ned på en meget lavere ledighed, inden lønstigningstakten for alvor ryger i vejret. Det er meget positivt, og det er med til at give en mere stabil udvikling i økonomien, siger cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen.

Behov for nye reformerSidste gang væksten i den danske økonomi kom ud af kontrol var i slutningen af 90'erne.

Dengang gav et alt for stort privat forbrug et solidt underskud på betalingsbalancen, og den daværende socialdemokratiske regering var nødt til at gribe ind med Pinsepakken.

Indgrebet kom vel at mærke i en periode, hvor ledigheden var højere, end den er i dag.

Men de nye tider har gjort, at vi i 2006 kan kombinere meget lav ledighed med begrænsede lønstigninger og et stort overskud på betalingsbalancen.

De får dog ikke økonomerne til at hvile på laurbærrene.

Arbejdsmarkedet er blevet meget mere presset, og det kan give problemer i form af tabte ordrer og mistede indtægter.

Derfor skal de nuværende forhandlinger om velfærdsreformer meget gerne ende med nogle indgreb, der får endnu flere danskere ud på arbejdsmarkedet.

- Ellers misser regeringen en historisk chance for at få flere af de personer, som står uden for arbejdsstyrken, ind i varmen. Og på den lange bane er der ingen tvivl om, at det kraftige pres på arbejdsmarkedet udgør en risiko for, at opsvinget bliver bremset før tid, siger chefanalytiker i Danske Bank Steen Bocian.