Glemsomme vælgere

Meninger om medier

Foto: Asger Ladefoged.
Læs mere
Fold sammen

Valget er overstået, og vi institutter er i fuld sving med at evaluere, hvorfor vi ikke ramte resultatet helt præcist. Lad mig her gennemgå et par af de fejlkilder, der har været fremme i medierne, samt introducere en ny som allerede har fået os (YouGov) til at ændre rutiner.

Når jeg ser på valgdagens exit polls fra os, Megafon og Epinion, er det slående, hvor ens de er. Alle afvigelser går generelt samme vej, hvor det mest bemærkelsesværdige naturligvis er, at alle undervurderede Dansk Folkeparti med mellem 2,6 og 3,6 pct. Det kan også nævnes, at alle overvurderede Venstre med mellem 0,5 og 1,0 pct., ligesom alle undervurderede Socialdemokraterne med mellem 0,6 og 0,8 pct.

Symmetrien kan være tilfældig, men den vækker samtidig mistanke om en vis systematik – altså at alle tre institutter læste vælgervandringerne ens. For en meningsmåling er i bund og grund en øvelse i at måle bevægelser i forhold til seneste valg.

Da den systematiske undervurdering af DF er det mest iøjnefaldende, er det igen blevet diskuteret, om der er grupper af DF-vælgere, der ikke åbent vil vedstå sig deres valg. En slags generte DF-vælgere kunne man kalde dem for at lave en reference til de shy tories, som mange mener var årsagen til de britiske meningsmålingers fejlskud i maj. For at understøtte denne teori har Asger Nielsen fra Megafon oplyst, at de interviewede 10.000 vælgere ved 50 forskellige valgsteder – og ved samtlige valgsteder undervurderede DFs tilslutning!

Det forklarer dog ikke, hvorfor vi, som udelukkende interviewer vælgerne via nettet, undervurderede DF i samme omfang. Når jeg ser på de i alt 22 meningsmålinger, som YouGov har offentliggjort i det seneste år op til valgudskrivelsen, har vi målt DF større end V i præcis halvdelen – men altså ikke torsdag 18. juni. Jeg må beskæmmet indrømme, at der ikke var noget som helst i tallene hen over dagen, der indikerede, at DF ville nå over 20 pct.

Gallup, som også undervurderede DF i deres sidste måling, har i Politiko oplyst, at de har konstateret en ny parameter, der er vigtig at regulere for, når det gælder politiske målinger. Gallup lovede samtidig, at de ville fremlægge konklusionerne inden for de nærmeste uger, hvilket jeg glæder mig meget til. Vi har selv i England haft succes med at anvende avislæsning i den politiske vejning, men har aldrig i Danmark identificeret en tilsvarende betydende parameter – udover demografien.

Og lad mig introducere en fejlkilde, der allerede har fået os til at ændre rutiner: De glemsomme vælgere. Jeg ved fra egne forsøg, at efter fire år kan op mod hver fjerde vælger ikke huske – eller husker forkert – hvem de stemte på ved sidste valg. Samtidig har andre målinger vist, at omkring hver tredje vælger har skiftet parti mellem hvert af de seneste seks valg – baseret på, hvad vælgerne selv husker, og at især partihopperne har det med at glemme – eller måske fortrænge? Deri kan der godt gemme sig en systematisk fejlkilde, når man skal beregne vælgervandringerne.

Vi har derfor ændret rutinen således, at dét vores panelmedlemmer i disse dage fortæller os, at de stemte forrige torsdag, ikke vil blive opdateret, selv om de eventuelt senere fortæller os noget andet. De glemsomme vælgere kan altså stadig være glemsomme, men så husker vi for dem. I hvilken grad dette vil øge vores præcision, ved jeg først efter næste valg, men som det nye folketing er sammensat, er det ikke sikkert, at jeg behøver at vente fire år.