I takt med den russiske militære fremrykning i Ukraine er der skruet op for de økonomiske sanktioner mod Rusland. De rammer blandt andet Ruslands finansielle sektor, energisektor og transportsektor. Danmark deltager i sanktionerne på lige fod med en stor del af resten af verden – og det er der enorm opbakning til fra danskernes side.
Det viser en Gallup-rundspørge, som Berlingske har fået foretaget for at undersøge danskernes syn på sanktionerne.