Gældsfælde truer ny islandsk regering

Islands nye statsminister står over for en enorm opgave: Landet er fanget i en gældsfælde og styrer mod massearbejdsløshed. Særligt den nationaliserede banksektor er et problem.

Læs mere
Fold sammen
I går morges ringede en kvinde til Islands mest populære radioprogram med en bøn om at finde et andet ord for krisen, der på Island hedder »Kreppa«, hvilket samtidig betyder at knytte næven hårdt sammen: Hun mente simpelthen, ordet var for ildevarslende.

Men faktisk er det ikke helt forkert at anskue østaten som fanget af en gigantisk næve, der klemmer til – de nationaliserede banker kan ikke hente mere kapital i udlandet, staten er allerede dybt forgældet og kan se frem til underskud på budgettet, kronen har tabt næsten al værdi, og islandske virksomheder er tvunget til at refinansiere lån til en rente på 18-20 pct.

Hver dag byder på nye konkurser, og arbejdsløs­heden kan snart komme op på 10, 15 eller 20 pct., hvis ikke der kommer en redningspakke.

Problemet for den nye regering – der netop er kommet til på grund af krisen – er dog hvor, redningen skal komme fra.

»Det er en forfærdelig situation, og banksektoren er et akut problem for den kommende regering. På lidt længere sigt er det dog også nødvendigt med troværdige institutioner for at kunne låne i udlandet, og det kræver en tættere integration med EU,« vurderer Gylfi Zoëga, der er økonom ved Islands Universitet og uafhængig af både virksomheder og regering.

Her og nu er en særlig stor udfordring for den kommende regering dog de tre nationaliserede banker, der stort set udgør hele sektoren, og hvis fremtid endnu er uafklaret.

Frygt for nyt bankkrak
I øjeblikket er der reelt ikke en fungerende banksektor på Island, hvilket betyder, at virksomhederne ikke kan få kredit. Så mange som halvdelen af Islands virksomheder er teknisk set konkurs, og jo længere tid, der går, før bankerne kommer til at fungere, jo dybere bliver krisen.

»Regeringen står over for en ekstrem vanskelig opgave, fordi de skal bygge en ny banksektor. Lige nu er det ikke besluttet, hvad der skal over i de nye banker, og hvad der skal blive i afviklingsselskaberne, og processen er alt for langsom,« siger en islandsk kilde, der følger udviklingen tæt.

Rekonstruktionen har bl.a. trukket ud, fordi den tidligere regering har frygtet, at også de nye banker risikerer at kollapse. Planen var ellers, at staten skød 400 milliarder islandske kroner ind i tre nye banker, som skulle overtage den islandske del af gælden.

Problemet er imidlertid, at den øvelse alene ville æde hele kapitalindsprøjtningen – uden at sikre at de nye banker overhovedet blev levedygtige. Derfor går øvelsen nu ud på at vurdere hvilke islandske skyldnere, der er sunde, og hvilke, der må ofres, og den proces er formentlig tidligst afsluttet i marts.

Iagttageren vurderer, at Socialdemokraterne, der er tidligere regeringspartner og står til at lede en overgangsregering frem til valget i maj, vil fortsætte ad samme spor – men i et højere tempo.

Om det kan lade sig gøre, er dog mere end usikkert.