Danmarks Nationalbank, vismændene, OECD, bankøkonomer og mange andre havde travlt med at råbe »ulven kommer« i 2007.

De advarede alle mod lønpres, overophedning og svækket konkurrenceevne, som ville stikke en kæp i hjulet på flere års fremgang og sætte hjulene helt i står herhjemme. Men stille og roligt, og stik mod alle forudsigelser, blev der trods disse advarsler nået det ene bemærkelsesværdig resultat efter det andet i dansk økonomi i 2007.

Især den meget lave ledighed vakte opsigt. Næsten for hver måned, der gik hen over året, blev en rekord sat på det danske arbejdsmarked. Var den økonomiske politik blevet strammet, sådan som eksperterne anbefalede, var den udvikling næppe set.

Så i oktober – hvorfra de sidste nye tal stammer – kunne Danmarks Statistik udsende det glade budskab, at bare 86.100 personer, svarende til 3,0 pct. af arbejdsstyrken, var registreret som arbejdsløse i Danmark.

Dermed stod Danmark pludselig med den laveste ledigheden i 33 år, og siden venstremanden Poul Hartling i 1974 var dansk statsminister. Danmark havde ikke bare fået fuld beskæftigelse, men også direkte mangel på ledige med de faglige kompetencer, som de store danske virksomheder har brug for.

Faktisk er 2007 meget tæt på at være det år herhjemme, hvor beskæftigelsen er steget mest – nogensinde. Op mod 70.000 personer gik fra ledigheden til arbejde, og den vækst er kun set større én eller to gange før. Så dansk økonomi var storleverandør af nye job, hvorfor beskæftigelsen da også satte en historisk rekord på over 2,9 millioner.

Men også på andre områder gik det godt. Det private forbrug blev ved med at stige og også mere end ventet; og så var 2007 året, da Danmark noget ubemærket nærmest blev et totalt gældfrit land – med alle de fordele, det trækker med sig.

Lille nettogæld
Det gælder endda på alle områder. De fortsat pæne overskud på betalingsbalancen over for udlandet betød således, at udlandsgælden stort set forsvandt i år og til næste år vil være helt pist væk.

Men også den indenlandske gæld i kroner, som stammer fra tidligere tiders offentlige overforbrug, er hastigt på vej ned og kan, hvis den aktuelle udvikling fortsætter, forsvinde om bare to til tre år.

Fortsat har Danmark en offentlige gæld i kroner på omkring 500 milliarder kroner i form af statsobligationer. Men med de for tiden meget store overskud på de offentlige finanser, der i 2007 kan løbe op i mere end 80 milliarder kroner, er gælden hastigt på vej retur.

Samtidig er gælden faktisk allerede tæt på at være helt væk, hvis der ses på den såkaldte nettogæld. Den fremkommer ved at trække de offentlige aktiver – værdier – fra gælden, der kaldes for passiverne. Den danske stat, kommunerne og andre dele af den offentlige sektor har således aktiver og værdier for næsten lige så store summer, som den har gæld for, viser tal fra Danmarks Statistik.

Det er aktieposter i eksempelvis SAS og Københavns Lufthavne og ejerskab af virksomheder som DSB, DONG, TV 2, Danske Spil, Det Danske Klasselotteri, Sund & Bælt Holding og Post Danmark, der blandt andet indgår i formuen.

Staten har også en stor kassebeholdning og penge til gode i Danmarks Nationalbank. Gælden er derimod lidt større og er især finansieret ved at sælge statsobligationer.

Men trækkes gæld fra formue, ender man med en negativ saldo på beskedne 25 milliarder kroner på den offentlige gæld – det mindste beløb i rigtig mange år og langt under, hvad de fleste andre lande på kloden kan fremvise.

Gælden er endda faldet med over 100 milliarder kroner gennem de sidste to år; så med mindre et eller andet går helt galt de kommende år, vil Danmark stå med både en offentlig formue og også en positiv formue over for udlandet, som vi kan tære på i dårlige tider.

Tillid til økonomien
Da udlandsgælden sidste år blev bragt ned til omkring 60 milliarder kroner, betyder det, at gælden til andre lande allerede i år bankes ned på en – i historisk sammenhæng – ren bagatel på tæt ved ti milliarder kroner, og til næste år sker så det, som ikke er sket for Danmark siden slutningen af 1950erne: Vi bliver helt gældfrie.

Dermed står Danmark i en yderst gunstig position i forhold til stort set alle andre europæiske lande. Her slås man flere steder med en offentlig gæld, der er oppe på den gale side af 60 procent af BNP, som er en kritisk grænse for eurolandene. Mange steder er der også en stor udlandsgæld som følge af underskud på betalingsbalancens løbende poster.

Så Danmark er kommet op i en klasse helt for sig selv sammen med superøkonomier som eksempelvis Norge og Schweiz, og det er noget, som stiller dansk økonomi i en yderst gunstig position fremover.

At vi har formue i stedet for gæld styrker tilliden til dansk økonomi og er med til at holde renten nede og kronekursen stabil, hvilket yderligere styrker økonomien.

Formue i stedet for gæld bringer os også ind i en god cirkel, efter at vi især i 1970erne og 1980erne var i den stik modsatte situation, fanget i en ond og dårlig spiral der førte til en seriøs diskussion om en forestående statsbankerot.

I perioder blev Danmarks kreditværdighed også sænket af udenlandske finanshuse. Det trak renten op, skabte usikkerhed om hele den økonomiske politik og snak om en økonomiske afgrund, der ventede forude.

Det var dengang, at alene renter på statens gæld spiste næsten halvdelen af alt, hvad der blevet krævet op i moms. Sådan var det for bare ti år siden. Nu er renteudgifterne netto faldet til 17 milliarder kroner, og det svarer kun til tæt ved ti procent af alle de penge, der kommer i statskassen i år fra den danske moms på 25 procent.

Vending på vej
Hvordan Danmark skal håndtere en fremtid med formue i stedet for gæld kan blive et meget stort debatemne.

I flere andre lande er en særlig fond blevet sat til at passe på pengene. Det er eksempelvis sket i Norge, Irland og New Zealand. En sådan fond har især til formål at undgå, at politikerne for hurtigt brænder alle pengene af på større offentlige udgifter eller lavere skatter.

Flere herhjemme har allerede forslået, at der blev oprettet en dansk olie- og pengefond, men ind til videre er det ikke noget, der har givet anledning til stor debat.

Det mest bemærkelsesværdige i 2007 var nok, at Danmark holdt fast i sine overskud over for udlandet og fortsatte med at afvikle gæld, selv om det private forbrug og importen steg kraftigt. Og selv om lønudviklingen herhjemme tog til i fart til skade for konkurrenceevnen. Det er ganske enestående i forhold til tidligere, hvor flere år med økonomisk opsving nærmest var ensbetydende med underskud over for udlandet og efterfølgende økonomiske stramninger.

Olien og gassen fra Nordsøen har en stor finger med i spillet her. Men det ændre ikke ved, at Danmark fastholdt overskud og dermed fortsatte med at afvikle gæld.

Skønhedspletter var der også på det økonomiske område i 2007. Boligpriserne begyndt at falde, og året vil med stor sandsynlighed også markere afslutningen på den meget kraftige højkonjunktur, Danmark havde glæde af i både 2004, 2005 og 2006.

Vendingen på boligmarkedet var først på året koncentreret omkring lejligheder i København og Århus. Her faldt priserne på markant vis. En helt almindelig ejerlejlighed i København kan let være sat 500.000 kroner ned i pris over det seneste år. Bekymringen for, at det blot er stilhed før storm, lurer derfor fortsat. Præcist hvad 2008 kommer til at byde på, er i høj grad usikkert. Men med en historisk lav ledighed, et boligmarked under massivt pres og et tiltagende lønpres peger meget på, at fremtiden bliver lidt mere barsk. Så meget desto bedre er det, at vi ikke længere har nogen gæld af betydning. Det ruster os til at klare fremtidige økonomiske pinsler langt bedre end nærmest nogensinde før i historien.