Går USA i betalingsstandsning? Amerikanske politikere danser igen tæt på kanten

Der er masser af larm i Washington, men Republikanerne og Demokraterne arbejder samtidig på at få en aftale på plads om en forhøjelse af loftet over den føderale gæld. Det begynder at knibe med tiden, for sommerferien står for døren. Uden en forhøjelse vil USA ikke kunne overholde sine forpligtelser. Det sker nok ikke, men politisk dysfunktionalitet er en farlig dansepartner.

Kan de nå en aftale? USAs to mest magtfulde personer – præsident Donald Trump og Demokraternes leder Nancy Pelosy – forhandler om en forhøjelse af loftet over den amerikanske statsgæld og budgettet for 2020. Kongressen går på sommerferie inden længe, så det haster. Fold sammen
Læs mere
Foto: Carlos Barria

Uret tikker i Washington. Mens beskyldninger om racisme og socialisme flyver gennem lokalet og en uafklaret handelskrig med Kina kaster skygger over den amerikanske økonomi, arbejdes der på højtryk i kulissen. USA er nemlig – endnu en gang – på kanten af ikke at kunne svare sine forpligtelser.

Det drejer sig om gældsloftet, der er en mere end hundrede år gammel ordning, hvor Kongressen aktivt skal autorisere udstedelse af ny gæld. Ingen ved, hvad der sker, hvis en forhøjelse ikke finder sted. Det vil i teorien betyde, at den amerikanske føderale stat ikke vil være i stand til at udstede nye obligationer, og med et fortsat underskud altså heller ikke kunne finansiere den løbende drift. Men det vil højst sandsynligt være sådan, at man vil svare sine finansielle forpligtelser, men udskyde betaling af andre regninger og måske udbetaling af eksempelvis pensioner.

Hvis kreditvurderingsbureauerne alligevel stempler situationen som en »selvvalgt betalingsstandsning«, vil amerikanske statsobligationer miste deres status som sikre aktiver og dermed trække tæppet væk under den amerikanske og globale finansielle sektor. Derfor er roderiet i Washington noget, der giver nervøse trækninger rundt omkring. Den mest dramatiske forhøjelse var i sommeren 2011, hvor en politisk aftale først kom i stand i sidste øjeblik, hvilket medførte store negative reaktioner i de finansielle markeder og ikke mindst en nedjustering af USAs kreditvurdering fra Standard & Poors.

»Here we go again«

Nu står vi her så igen. Gældsloftet blev egentlig nået allerede 1. marts, men det amerikanske finansministerium kan jonglere med konti, hvilket køber noget tid. Man troede i foråret, at det kunne række til oktober eller november, men nu er vurderingen, at man løber tør for krumspring allerede i første halvdel af september.

Det skyldes især, at indtægterne fra virksomhedsbeskatningen har været langt mindre end beregnet. Det kan henføres til de store skattelettelser fra december 2017, der altså ikke – som det ellers var lovet – har betalt sig selv.

Det amerikanske budgetunderskud er hastigt stigende på trods af solid økonomisk vækst, fremgang i indkomsterne og forbruget, samt store overskud i virksomhederne. Præsident Trumps handelskrige har også løftet indtægterne fra told, men det er delvist modgået af øget støtte til især landbruget. Underskuddet for de seneste 12 måneder var i juni vokset til 919 mia. dollar og nærmer sig dermed hastigt den magiske grænse på 1.000 mia. dollar. Som sagt midt i en højkonjunktur. Statsgælden er på svimlende 22.000 mia. dollar eller mere end det samlede amerikanske BNP. Og der er ingen tegn på en vending i de tiårige budgetudsigter.

Forhøjelsen af gældsloftet er blevet en brik politiske spil. Da Obama var præsident, syntes Demokraterne, at gældsloftet skulle forhøjes uden at hægte anden lovgivning på. Republikanerne pressede på for at tilføje en lang række andre budgetprioriteter. Nu mener Demokraterne, at man skal kæde gældsloftet sammen med budgettet for 2020, der skal være på plads inden 1. oktober, mens Republikanerne synes, at gældsloftet skal forhøjes uden at hægte anden lovgivning på.

Repræsentanternes Hus går på sommerferie næste fredag og kommer først tilbage efter Labor Day i begyndelsen af september. Derfor vil alle gerne have sagen ud af verden. Finansminister Steve Mnuchin sagde mandag, at man var »tæt på en god aftale«. Det er en formulering, vi ofte har hørt fra denne regering om forhandlingsforløb.

Finansloven er i vejen

Problemet er udgiftslovene for 2020 (og 2021). Gældsaftalen fra 2011 indførte nogle skrappe automatiske nedskæringskrav frem til 2021, som Kongressen de senere år har lovgivet sig ud af. Men gør man ingenting, træder de i kraft på både civile og militære udgifter. Det er de færreste interesseret i. Republikanerne og præsident Trump kræver nye store stigninger i militærudgifterne. Det er Demokraterne for så vidt ikke imod (og tør heller ikke være det af politiske årsager), men de kræver, at det civile område får tilført lige så mange midler – dollar for dollar. Dertil kommer en opgradering af sundhedssystemet for militære veteraner, som også skal finansieres.

Præsident Trump er egentlig ligeglad med underskuddet, men hans budgetdirektør og fungerende stabschef, Mick Mulvaney, er ultramodstander af den føderale stat. Mulvaney har fået præsidenten til at fremsætte budgetforslag med meget store nedskæringer i alle ministerier. Det har Kongressen afvist, men nu forsøger han igen at presse på, for at øgede militære udgifter skal finansieres ved besparelser andre steder. Det er den kamp, der lige nu blokerer for en aftale.

Præsident Trump har prøvet at følge budgethøgenes råd og lod omkring årsskiftet dele af den føderale regering lukke ned. Det var ingen politisk succes. Når der trods alt ikke er flere nervøse trækninger på nuværende tidspunkt, skyldes det, at de færreste regner med, at dumheden i Washington har nået et niveau, hvor man sætter hele den amerikanske troværdighed over styr. Men man ved aldrig. Det mest sandsynlige er, at man bliver enige om nogle midlertidige tiltag, der giver lidt mere tid. Smukt er det ikke – og ganske uholdbart på længere sigt.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør