Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
En besætning på 30.000 høns syd for den dansk-tyske grænse skal aflives efter fund af den farlige fugleinfluenza af typen H5N8.
Det skriver Flensborg Avis.
Dermed er eksperters frygt for, at den seneste tids fund af døde fugle syd for grænsen skulle brede sig til fjerkræbranchen, nu en realitet.
Torsdag meddelte Fødevarestyrelsen, at der også er fundet fugleinfluenza i døde fugle i Danmark.
Det drejer sig om en gruppe vilde troldælder fundet på Møn samt en enkelt troldand, der er fundet på Christiania i København.
Der er indtil videre ikke fundet fugleinfluenza i besætninger på dansk jord, men med fundet lige syd for grænsen, er smittefaren rykket tættere på.
I Sønderjylland har en række fjerkræavlere allerede taget konsekvensen af fugleinfluenzaen og frivilligt valgt at isolere deres besætninger fra omverdenen, skriver Flensborg Avis.
Alle udstillinger og andre samlinger af fugle og fjerkræ er blevet forbudt med øjeblikkelig varsel.
Desuden skal besætningsejere og hobbyfjerkræejere så vidt muligt holde deres fugle indendørs, fremgår det af anbefalinger fra Fødevarestyrelsen.
- Det kan få store konsekvenser for dyrene og eksporten, hvis sygdommen bevæger sig ind i staldene.
- Derfor er det så vigtigt at både hobbyavlere og professionelle sikrer sig, at deres fjerkræ ikke kommer i kontakt med vilde fugle eller deres fugleklatter, siger souschef Stig Mellergaard, Fødevarestyrelsen, i en pressemeddelelse.
Sygdommen smitter normalt ikke til mennesker.