FTF: Glem ikke arbejdsmiljø og sygefravær

Hovedorganisationen FTF positiv over for regeringens plan for at lokke udlændinge til landet for at arbejde. Glem nu ikke de ledige danskere, lyder det.

Det er dejligt med en plan for at få udenlandsk arbejdskraft, men regeringen bør gøre ligeså meget for et bedre arbejdsmiljø, få sygefraværet ned og fastholde de ældre på arbejdsmarkedet. I FTF, hovedorganisation for omkring 450.000 offentligt og privat ansatte, bliver regeringens plan for at skaffe mere arbejdskraft ikke modtaget med vilde jubelscener. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) lancerede sent onsdag eftermiddag en plan, der skal gøre det lettere for offentlige og private virksomheder at hyre folk fra udlandet. Det er også nødvendigt lyder det fra FTF-formand Bente Sorgenfrey.

- Både den private og offentlige sektor mangler arbejdskraft, men vi må ikke opgive vores egne ledige, fordi det er nemmere at finde ny arbejdskraft i udlandet. Det er masser arbejdskraft at vinde ved at forbedre arbejdsmiljøet og gøre noget for at nedbringe sygefraværet, siger hun./ritzau/