Frygten for finanspanik stiger

Krigen i Libyen, atomkatastrofen i Japan, gældskrise i Europa og budgetproblemer i USA. Det gælder om at have et øje på hver fin

Foto: Mads Nissen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Stribevis af sprængfarlige sager og et hav af andre mulige kilder til uro har spændt de globale finansmarkeders bue til det yderste.

Det hele kan nærmest når som helst eksplodere i massive kurshop, eller dramatiske fald, som sender både aktier, obligationer og valutakurser til tælling på voldsom vis.

Der er de nært forestående militære angreb på Libyen og deres konsekvens for olieprisen, der skaber uro.

Men om atomkatastrofen i Japan løber løbsk, og hvor meget inflationen stiger, er også en bekymring.

Oven i det spøger gældskrisen i Europa og budgetproblemerne i USA også i kulisserne, ligesom verdens største centralbanker de sidste dage også har været med til at ryste finansmarkedet med store interventioner på valutamarkedet.

»Usikkerheden er igen i top,« siger Steen Jacobsen, cheføkonom i Saxo Bank.

Chefstrateg Frank Velling fra BankInvest ser også mange trusler.

»Især det, som sker i Mellemøsten, er alvorligt for aktierne,« siger han.

Børshandler Philippe Trouve fra Bank of America i New York tilføjer, at de daglige udsving er eksploderet på det sidste.

»Nervøsiteten er meget stor. Investorerne svinger frem og tilbage mellem håb og frygt,« lyder det på tilsvarende vis fra Masahide Tanaka, der er seniorstrateg i Tokyo hos Mizuho Trust & Banking Co., der er en enhed under Japans næststørste bank.

Massivt pres på Vestens livsnerve

Markus Huber, der leder handlen hos ETX Capital i London, peger på, at når usikkerheden først er kommet op på det niveau, som ses nu, så bider den sig ofte fast. »Det viser de historiske erfaringer.

Så vi vil formentlig se store udsving og høj usikkerhed et godt stykke tid endnu,« siger han.

Steen Jacobsen fra Saxo Bank mener også, at usikkerheden er kommet for at blive.

Årsagen er især, at forsyningen af Vestens livsnerve, nemlig olie og anden energi, pludselig er blevet mere knap. Sikkerheden af leverancer af olie fra Mellemøsten og Nordafrika er i hvert fald reduceret på betydelig vis. Dertil kommer, at atomkraft pludselig er kommet i unåde som følge af de tragiske hændelser i Japan. Det får nu mange lande til at neddrosle aktiviteter på dette område. I stedet må de så købe olie, kul naturgas og andre energikilder.

»Det driver energipriserne op, skaber større udsving og presser væksten ned. Inflationen er også på vej op, så vi er på vej tilbage mod en situation, der minder om 1970’erne,« siger Steen Jacobsen.

Der er også frygt for, at volden og uroen i Bahrain spreder sig til Saudi Arabien, der er verdens største eksportør af råolie, men kun verdens næststørste producent efter Rusland.

Uroen er også i top på valutamarkedet, hvor den japanske yen fredag blev sendt ned i pris med den største fart i mere end to år. Det skete efter verdens syv største lande i den særlige G7-gruppe gennemførte den første koordinerede intervention for at svække den japanske yen i mere end ti år.

Hjælp til kriseramte

Japan Interventionen sker officielt for at mindske de sidste dages helt unormalt store og overdrevne udsving. Men uofficielt er det også en hjælp til det kriseramte Japan, der dermed får nemmere ved at sælge sine varer i andre lande.

»Men den japanske yen vil snart stige i kurs igen. Det er både de store overskud på den japanske betalingsbalance og den japanske deflation, som styrker den japanske yen,« siger Steen Jacobsen.

Han tilføjer, at alene uroen omkring Libyen godt kan føre til kursfald på fem til syv procent på de globale aktiemarkeder i de kommende dage.

»I værste fald, kan det hele falde sammen. Men den politiske vilje til at gribe ind og redde økonomien med likviditet og på anden vis er dog ganske betydelig lige nu,« siger Saxo Banks cheføkonom.