Frygten for, at en ny finanskrise blusser op, og bankerne får en ny runde med kæmpe tab på græske statsobligationer, har sat en skræk i livet på mange aktieejere og ført til store kursfald de seneste dage.

Danmark har ført an i den ret dramatiske nedtur med kursdyk, som er større end flere andre steder. Men det danske aktiemarked er så også et af de, der steg mest, mens opturen stod på, fremhæver flere aktieeksperter.

Om aktierne skal op eller ned i de kommende dage, er uhyre vanskeligt at komme med sikre bud på. Men markedet er lige nu nærmest rystende nervøst, hvorfor kurserne springer op og ned med en styrke, som normalt kun ses under meget urolige perioder, hvor usikkerheden er i top, og ingen ved, om det er kulde eller varme, der venter forude. Så der skal ikke ret meget til, før aktierne flytter sig med stor fart i både op- og nedadgående retning.
Senioranalytiker i Alm. Brand Bank Michael Friis Jørgensen siger, at virksomhedernes indtjening i årets første kvartal har overrasket positivt både ude og hjemme. Det samme har de makroøkonomiske tal, som klart peger på, at verdensøkonomien er i bedring, og den værste krise er ved at blive sejlet agterud.

Tillidskrise med fart på

Alene i går kom der meldinger fra USA om, at der i april blev skabt 290.000 nye job uden for landbruget. Det var et langt bedre tal end ventet og tyder på, at der for alvor er ved at komme fart på den store amerikanske økonomi.

»Så det er ikke de overordnede rammer, der giver problemer. Økonomien er i bedring. Dette er mere en tillidskrise. Det er frygt for, hvordan krisen i Sydeuropa udvikler sig,« siger Michael Friis Jørgensen.

Cheføkonom i LD Invest, Arvid Stentoft Jakobsen, tilføjer, at aktiemarkedet lige nu balancerer mellem to mulige udfald.
»Der er mulighed for, at dette udvikler sig til en ny finanskrise, og kurserne derfor falder yderligere. Der er allerede nu en del banker, som ejer mange obligationer fra Grækenland og andre sydeuropæiske lande, og som vil få massive tab, hvis krisen bliver værre. Frygten for, at dette kan ske, kan føre til en fastfrysning af pengemarkedet og starte en ny finanskrise, som vi også så efter krakket på Lehman Brothers,« siger Arvid Stentoft Jakobsen.

ECB bør købe og skabe ro

Han tilføjer, at den oplagte måde at genskabe tilliden på er ved, at Den Europæiske Centralbank (ECB) begynder at købe statsobligationer op fra Grækenland, Spanien og Portugal, så renten falder, og der kommer mere ro over feltet.
»Det kan blive nødvendigt inden ret længe, hvis tilliden skal genskabes. Sker det, kan det hurtigt flytte fokus over på, at verdensøkonomien faktisk er i bedring og i starten af et opsving. Det kan igen drive aktierne op,« siger Arvid Stentoft Jakobsen.

EU-Traktaten forbyder godt nok, at ECB køber statsobligationer direkte af de enkelte euro-lande. Men ECB må gerne købe op i det, som kaldes for det sekundære marked, det vil sige af bankerne. Så sent som torsdag afviste topchefen for ECB, Jean-Claude Trichet, dog, at de så meget som har overvejet denne mulighed, hvilket udløste store kursfald på aktier.

»Men vores bedste bud er, at ECB alligevel ender med at gøre det. Finanskrisen har vist, at det også er en opgave for en centralbank at træde ind som køber, når markedet pludselig helt mister tilliden til en bestemt type aktiver,« siger Arvid Stentoft Jakobsen.

Brug for korrektion

Der er også en del, som peger på, at aktiemarkedet længe har haft brug for en korrek-tion, efter de meget store kurshop, der er set siden nytår. Derfor er uroen om Grækenland blot blevet benyttet som et påskud for at sælge ud og hjemtage gevinster. Men der er også pessimister, som ser dette som starten på en meget omfattende gældskrise, hvor ikke kun Sydeuropa, men også Storbritannien, Irland, og måske endda lande som Belgien og Frankrig inddrages. Det vil i givet fald sætte hele det europæiske møntsamarbejde under et alvorligt pres og risikere at udløse det så frygtede dobbelte dyk i økonomien, et såkaldt doubel dip. Det er ellers ikke mange uger siden, at snakken gik om hurtige V- eller U-vendinger. Det var dengang mange også troede, at der var optræk til amerikanske renteforhøjelser inden længe. Men på det seneste er udsigterne drejet om til noget, der er betydeligt værre. Nu er det pludselig faren for, at økonomien ryger ned i et dybt og sort hul, der igen ulmer som en trussel i horisonten.