Frygt for overophedning i dansk økonomi sniger sig ind

Coronakrisen har forladt den danske økonomi, som buldrer afsted i et hæsblæsende tempo. Mandag har flere økonomiske indikatorer vist, at kurven kun peger en vej – opad. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt det går for stærkt, og om det er tid til at trykke yderligere på bremsen.

Dansk økonomi har nu slået prognoserne fra før coronakrisen og er nu stærkere, end hvis der ikke havde været en krise. Forbrugerne har også for alvor sluppet Dankortet løs efter genåbningen. Det skaber frygt for overophedning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Coronakrisen medførte en økonomisk nedtur, hvis lige ikke er set siden finanskrisen.

Men dansk økonomi er vendt tilbage som en boomerang og står nu stærkere end før coronakrisen.

Kigger man på BNP-tallene, slår dansk økonomi nu prognoserne fra 2019, der ikke indregnede en global pandemi og efterfølgende økonomisk krise. Det fortæller cheføkonom i Danske Bank Las Olsen.

»Til trods for, at vi har nogle få dele af økonomien, som stadig er ramt af corona, specielt turismen, er der i resten af økonomien så meget fart på, at det mere end opvejer det. Vi har klart højere BNP og beskæftigelse, end vi havde før coronakrisen. Det er også højere, end vi ville have haft, hvis der ikke havde været nogen coronakrise,« siger Las Olsen.

Meldingen kommer, efter at Danmarks Statistik mandag offentliggjorde deres BNP-indikator for tredje kvartal. Den viser en stigning på hele to procent. I samme udgivelse viste beskæftigelsesindikatoren ligeledes en stor fremgang på 1,7 procent.

Derudover kom der tal for lønudviklingen fra Dansk Arbejdsgiverforening. Den viser, at lønomkostningerne på DA-området stiger med 0,1 procentpoint fra 3,1 procent i andet kvartal til 3,2 procent i andet kvartal. DA skriver i forbindelse med offentliggørelsen af tallene, at en stor del af stigningen skyldes fritvalgsordninger, genebetalinger og pension.

Det er dog ikke kun på lønområdet, at det er blevet dyrere for virksomhederne. Det såkaldte producentprisindeks fra Danmarks Statistik blev også opdateret mandag, og det viste en stigning på 22 procent i oktober 2021 sammenlignet med samme måned sidste år. Udviklingen er drevet af stigningen i energipriserne, som er steget med hele 238 procent.

Alt i alt tegner der sig et billede af en økonomi, der i en hæsblæsende fart har lagt coronakrisen bag sig. Det er forventet, fortæller mangeårig professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen.

»Det er selvfølgelig forventet, fordi det var et sygdomsbetinget tilbageslag. Og når det værste af corona er væk, er der ikke nogen grundlæggende årsag til, at økonomien ikke skulle have det udmærket,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Frygt for overophedning

Dansk økonomis hurtige genoprejsning får landets økonomer til at overveje, om ikke det er tid til at trykke på bremsen. Regeringen har dog også præsenteret et finanslovsudspil med en historisk stor opbremsning af økonomien. Spørgsmålet er, om det er nok, eller om man kan være på vej mod en overophedning af økonomien, der ville kræve yderligere stramninger.

»Når det går så hurtigt med økonomien, er der også risiko for, at det går for hurtigt, og at der sker en overophedning. Det er ikke, fordi det er en dårlig ting, at det er nemt at få et job, eller at lønningerne stiger. Men det risikerer at lægge bunden til den næste krise, for eksempel fordi lønstigningerne bliver så høje, at de udhuler konkurrenceevnen,« siger Las Olsen.

Han peger på, at økonomien udelukkende har bevæget sig i én retning, siden finanslovforslaget blev præsenteret. Nemlig i retning af yderligere opstramning.

»I forhold til dengang man lavede finanslovforslaget, har tallene overrasket til den høje side. Både når det gælder BNP, beskæftigelse og lønudvikling. Der er kommet flere lodder i den vægtskål, der siger, at man skal stramme mere op,« siger Las Olsen.

Noget af det, der sætter fart på økonomien, er den mangel på materialer og råvarer, som virksomhederne oplever i øjeblikket. Med andre ord er der et pres på udbudssiden, og det er tegn på, at det måske er tid til at stramme op.

»Når man ikke kan få de råvarer og materialer, man har brug for, så nytter det ikke noget, at man skruer op for den ekspansive finanspolitik. Det vil være decideret uklogt. Om noget er det jo tegn på, at man ikke skal ekspandere mere, man skal snarere stramme lidt op,« siger Bo Sandemann Rasmussen.