Friværdifesten klinger af

Der er en aftagende interesse for at optage lån i boligen og bruge pengene på dyre rejser og store ombygninger. Det er nedturen for boligpriserne, der har svækket lånelysten.

Hvor langt er belåningen egentlig fra at nå op til skorstenen? Usikkerheden på boligmarkedet har resulteret i en opbremsning i belåning af friværdier. Arkivfoto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere
Interessen for at belåne friværdier i ejerboliger og optage nye boliglån til ombygninger, rejser, køb af bil eller sabbatophold i udlandet rasler ned.

Cheføkonom i BRFkredit, Ulrikke Ekelund siger i hvert fald, at der i år er udbetalt op mod 40 procent færre tillægslån, end for et år siden, og i forhold til niveauet i 2005, hvor renten nåede en historisk bund og lånelysten eksploderede, er der tale om en meget stor nedgang.

»Mange har før taget tillægslån i forbindelse med omlægninger af lån. Men der er ikke ret mange låneomlægninger lige for tiden. Samtidig er renten steget. Så der er slet ikke samme interesse for at belåne friværdier som før,« siger Ulrikke Ekelund.

Økonom Thomas Kyhl fra Nykredit peger på hele fire årsager til, at langt færre end før lige nu vil belåne deres friværdi.

»Boligmarkedet sat farten ned. Det får flere til at se tiden an. Men renten er også steget, så det er blevet dyrere at låne. Der er også færre låneomlægninger og så er der fortsat mangel på håndværkere. Det betyder, at en del simpelthen ikke kan få udført ønskede opgaver på deres hus og som følge deraf heller ikke har brug for at låne penge,« siger Thomas Kyhl.

Afdelingsdirektør i Danske Bank, Karsten Beltoft, siger på tilsvarende vis, at lysten til at belåne friværdier og bruge dem på rejser, restauranter og rødvin eller andet er taget betydeligt af på det sidste.

»Det skyldes usikkerheden om, hvor boligpriserne er på vej hen. Vi er inde i en stille periode, hvor der optages færre lån end før. Hvis folk frygter faldende priser på deres boliger, har de mindre lyst til at optage nye lån og bruge løs af deres friværdi,« siger Karsten Beltoft.

Chefanalytiker i Nordea, Anders Matzen peger på, at der siden efteråret 2005 har været en meget kraftig opbremsning i realkredittens udlån.

»Afmatningen hænger nøje sammen med, at Den Europæiske Centralbank (ECB) og Danmarks Nationalbank ved udgangen af 2005 begyndte at sætte renten op. Fortsat er der dog en ret høj vækstrate i bankernes udlån. Men det vil muligvis også snart begynde at krybe nedad, og sker det, vil det lægge et nedadgående pres på det private forbrug og dermed hele aktiviteten i dansk økonomi,« siger Anders Matzen.

Byggefag af alle slags har således i flere år været ramt en sand guldfeber, der hænger sammen med stigende boligpriser, store friværdier og en i perioder historisk lav rente, som har sat skub i både istandsætninger og nybyggeri nærmest som aldrig før.

Ellers fredelige villaveje omkring København er de senere år blevet forvandlet til byggepladser, hvor naboer side om side nærmest bygger om kap og sætter huse i stand for milliarder af kroner. Fortsat er aktiviteten stor mange steder, men låntagningen til disse formål er aftagende og dermed er det sandsynligt, at roen igen indfinder sig på villavejene i takt med, at de igangværende projekter gøres færdige.

Ejendomsmæglere, banker og butikker er andre, der kan blive ramt af den faldende interesse for at futte friværdier af. Danskerne har de senere år omlagt boliglån for milliarder af kroner, optaget lån til nye biler og handlet aktier og obligationer som aldrig før. Alt sammen noget, der har sendt bankernes overskud op i historisk høje luftlag. Også restauranter og specielbutikker, der sælger ost, kød og fisk, eller tøjbutikker med det sidste skrig fra modens verden, har også haft god vind i sejlene i takt med, at friværdierne steg og steg frem til udgangen af 2006, hvor en vending satte ind.