Frankrig vil kalde Feta for Feta

Læs mere
Fold sammen
Landbrugsminister Herve Gaymard siger, at Frankrig sammen med Danmark vil søge at få EUs bestemmelse kendt ugyldig. EU

fulgte i oktober en klage fra Grækenland, der fastholder, at Feta ost er en græsk specialitet, og gav grækerne retten

til navnet.



I Millau, der er centrum for den franske produktion af fåreost, har tusinder landmænd demonstreret mod

EU. De franske bønder producerer årligt over 11.000 tons Feta ost.

OPEC vil pumpe mindre olie

(LONDON) De fleste

af OPEC-landene pumper mere olie op end det blev aftalt for et år siden, og alt tyder på, at der på denne uges rådsmøde

i Wien vil blive rettet kraftige henstillinger til medlemslandene om at overholde de aftalte be-grænsninger af olieproduktionen

for at hindre, at der dannes en overflod af olie med kraftige prisfald til følge. Saudiarabien vil efter sigende fore-slå,

at produktionsloftet bliver hævet til det aktuelle niveau, så det kommer til at passe til virkeligheden. Olie handles

i disse dage mellem 25 og 27 dollars pr. tønde og er dermed inden for OPECs ønskede prisramme på 22-28 dollars.











Elrationering

truer i Norge

(OSLO) I Norge er det muligt, at der må indføres rationering af elforbruget til vinter. Energiminister Einar

Steensnæs har udsendt en opfordring til forbrugerne om straks at skrue ned for elektriciteten både som lys-og varmekilde.





Hvor det er muligt, bør man hjælpe til ved at fyre med brændsel i stedet for at bruge el, siger ministeren

til "Aftenposten". Industrien har fået opfordringer til at bruge olie i stedet for el. Norges elproduktion er helt

afhængig af vandreservoirerne, hvor vandstanden nu er 20 pct. lavere end normalt og under niveauet i kriseåret 1996.



Energiministeren

siger, at alt er klart til en rationering af elforbruget, men han håber ikke det bliver nødvendigt, hvis forbruget bliver

sat ned.

VW satser på Asien(HANNOVER) Volkswagen AG, der er Europas største bilproducent, satser stærkt

på det asiatiske marked, hvor der hidtil i år er solgt 600.000 VW og Audi''er. Bilkoncernen regner med en salgsstigning

på 10 pct. næste år. Salget i Asien udgør nu 9 pct. af VW-Audi gruppens samlede salg.











FranceTelecom

på sparekur

(PARIS) I den franske telekoncern France Telecom er 20.000 arbejdspladser kommet i farezonen efter at koncernchefen

Thierry Breton har givet ordre til en kraftig sparekur for det stærkt forgældede teleselskab. Alle omkostninger skal vurderes

og skæres ned eller bort, hedder det. Dertil kommer frasalg af alle virksomhedsgrene, der ikke hører til kernevirksomheden.

Den lovede statshjælp på 9 mia. euro skal fjerne de alvorlige likviditetsproblemer.



France Telecom har en samlet

gæld på 70 mia. euro at kæmpe med. Den har bevirket, at FTs aktieværdi er faldet til kun 10 pct. af værdien

i marts 2000.

Bankskjul bevares(ZÜRICH) De schweiziske banker er ved at være trætte af forhandlingerne med

EU om ophævelse af bankhemmeligheden og beskatningen af EU-borgeres bankkonti i Schweiz. Forhandlingerne har stået på

længe, men er nu udsat på ubestemt tid.



Belgien, Luxembourg og Østrig vil kun deltage i EUs plan om at støvsuge alle

bankkonti for skat på rentetilskrivninger, hvis Schweiz og USA går med, og det er i hvert fald Schweiz ikke interesseret

i.

Mere til svenske IT-folk(STOCKHOLM) I Sverige har 70.000 ansatte i IT- og telekomsektoren fået en ny overenskomst,

der er gældende til den 31. marts 2004.



IT-ansatte får 2,6 pct. mere i løn og telekom-ansatte får 2,8

pct. mere.



Forsøg på at få overtid overført til en ekstra ferieuge kom ikke igennem.











Færre

ordrer

(NEW YORK) Den amerikanske industri har ganske vist fået flere ordrer, men ikke i det forventede omfang fremgår

det af tallene fra oktober. Stigningen blev kun til halvanden procent fra september. Omfanget af ordrerne beløber sig til 323

mia. dollars, oplyser handelsministeriet i Washington.

SJ vil have 1 mia. kronor(STOCKHOLM) De svenske jernbaner SJ kræver,

at staten yder et bidrag på én milliard kronor. I modsat fald trues med en nedlægning. Fagforbundet siger hertil,

at SJ bør få monopolet på jernbanedrift tilbage. SJs økonomi har i lang tid været meget svag, men

den ny banestyrelse har i de seneste måneder fundet en række omkostninger i selskabet, der betegnes som overflødige.

At fjerne dem vil give besparelser på tilsammen én milliard kronor i de næste fire år.



Men det hjælper

ikke i dag, siger banestyrelsen. SJs kapital er nu minus 100 mio. kronor. Man skal ikke længere tilbage end til 2001, da var kapitalen

på 1,8 mia. kronor.