Frank Underwood forgylder Netflix: Aktien brager i vejret

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at været helt opdateret.

Kevin Spacey i rollen som Frank Underwood - hovedpersonen i Netflix-serien House of Cards. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen,

Her har du dagens nyhedsoverblik. Vi skal blandt andet forbi et fadølsparti, som kan vise sig at være ulovligt og en pakke cerutter, som ikke var ulovlige alligevel.

Men først til historien om, hvordan House of Cards har været en guldkalv for Netflix.

Netflix når 104 millioner brugere

De seneste tre måneder har Netflix spundet guld på ægteparret Frank og Carrie Underwood - de skruppelløse hovedpersoner i succes-serien House of Cards. Netflix udsendte sent i går aftes regnskab, og House of Cards samt den nye serie 13 Reasons Why har virkelig trukket seere ind foran skærmen.

I andet kvartal har flere 5,2 millioner nye kunder tilmeldt sig Netflix. 4,1 millioner af dem bor uden for USA. Med den store kundetilgang runder Netflix nu for første gang mere 100.000.000 brugere.

Overskuddet for kvartalet var 426 millioner kroner, hvilket er en stigning på 60,98 procent. Aktiekursen for Netflix Inc. steg kort efter regnskabets fremlæggelse med ni procent på Wall Street.

Kaos eller fadøl! Carlsbergs politiske parti kan være ulovligt

Fadølspartiet ønsker flere fadøl og færre selfies. Der skal også være frit fadølsvalg for alle. Mærkesagerne kan findes på hjemmesiden fadølspartiet.dk sammen en række andre standpunkt som »Stop latte-fanatismen« og »sænk afgiften på ølbiler«.

På hjemmesiden står dog ikke noget om, hvem der står bag Fadølspartiet. Men det gør Carlsberg, viste det sig, da Berlingske Business undersøgte domænet.

Det kan være skjult reklame og strider mod markedsføringslovens §6, mener en professor i markedsføringsret. Læs mere her.

Business anbefaler

Havnerundfarten sejler i penge

Det er tilsyneladende en god forretning at sejle turister og andet godtfolk rundt i de københavnske kanaler. Selskaberne bag de to største udbydere af havnerundfart tjener gode penge. Det viser de seneste regnskaber Canal Tours og Netto-bådene, som Berlingske Business har gennemgået.

Selskaberne forklarer den flotte vækst med, at der kommer flere weekendturister til København, som gerne vil på sightseeing gennem byen.

Café Crème-cerutten er alligevel ikke ulovlig

I februar fik Scandinavian Tobacco Groups forbud mod at sælge cerutterne Café Crème i Frankrig. De franske myndigheder vurderede, at de var ulovlige, fordi de refererede til smag, duft eller aroma og fordi de gav indtryk af »en forbedret livsstil.« Café Crème lød simpelthen for lækkert.

Nu har franskmændene fortudt og trukket dommen tilbage. Det er gode nyheder for Scandinavian Tobacco Groups, da det franske salg af cerutterne alene svarer til knap 4 pct. af selskabets samlede årsomsætning.

Det sker i dag

  • kl. 12.40: Genmabs partner Johnson & Johnson kommer med regnskab
  • Kl 22: IBM offentliggør halvårsregnskab.

Det sker på markederne

De asiatiske aktiemarkeder ligger tirsdag morgen med negative fortegn efter seks dages stigninger.

  • Nikkei 225: -0,6 pct.

  • Hongkongs Hang Seng: -0,2 pct.

  • China Shanghai Composite: -0,6 pct.

  • Indiens BSE Sensex: -0,6 pct.