Danmark er et af de lande i Europa, hvor den mindste del af befolkningen bor i større byer. Faktisk har kun 22 procent af den danske befolkning valgt at bo i København, Aarhus, Odense eller andre af de større danske byer, og det er markant under, hvad der ses i lande som Storbritannien, Holland, Belgien og andre lande, vi ofte sammenligner os med. Her klumper pænt mere end halvdelen af befolkningen sig sammen i storbyer.

Det fremhæver direktør Thorkild Ærø fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet. Af samme grund forudser han, at den danske urbanisering vil stige voldsomt i de kommende år og nærme sig niveauet i andre lande. Selv Sverige har en større grad af urbanisering end Danmark.

»Befolkningen vil i stigende grad flytte til større byer, så problemet med affolkning af de danske yderområder bliver sandsynligvis langt større fremover,« siger Thorkild Ærø.

Der findes ingen nemme og enkle metoder til at bremse udviklingen, så de danske yderområder undgår at blive udpint yderligere fremover. Men en vigtig ting er dog at få revet de omkring 50.000 tomme huse ned, som findes i de danske yderområder.

»De tomme huse skæmmer landskabet og er med til at skabe en ond cirkel, hvor boligmarkedet slet ikke fungerer, fordi ingen vil købe, og ingen kan sælge noget som helst,« siger Thorkild Ærø.

Han anslår, at det vil koste fem milliarder kroner at rive de 50.000 tomme og forladte boliger og bygninger ned.

Udflytning af arbejdspladser

Siden 2010 har der været afsat to puljer til nedrivning af huse, og under første pulje blev 3.500 boliger fjernet. Professor og økonomisk vismand Michael Svarer er enig i, at der er behov for at gøre mere på dette område.

Men ellers er udflytning af statslige arbejdspladser noget af det, som kan hjælpe yderområderne, fremhæver han.

»Men erfaringen fra både Norge og Storbritannien er, at det kun skaber ganske få private arbejdspladser, fordi det får lønningerne og huspriserne til at stige. Samlet fortrænger offentlige job dermed private,« siger Michael Svarer.

Samtidig tabes en række af de økonomiske gevinster, som typisk opstår de steder, hvor mange bor tæt sammen, og det er nemt at udveksle viden og skaffe arbejdskraft, så konkurrencen og produktiviteten dermed bliver større.

Det er i det hele taget svært at pege på enkle og effektive tiltag, som kan styrke yderområderne, vurderer Michael Svarer. Både Norge, Sverige og Finland har forsøgt sig med lokale skattefordele, men erfaringerne er dårlige.

Motorveje væk fra yderområder

Investeringer i nye motorveje og anden infrastruktur er heller ikke nogen sikker smutvej frem. Erfaringerne fra både USA og herhjemme er således, at nye motorveje ofte får mange til at pendle væk fra – og ikke ud til – yderområderne, og eksempelvis Nyborg på Fyn har haft en klar nedgang i antallet af arbejdspladser, siden Storebæltsbroen åbnede, viser en analyse fra tænketanken Kraka.

Her peger økonom Nicolai Kaarsen også på, at den private beskæftigelse slet ikke er faldet i de danske byer, hvor forsvaret siden 1995 har lukket ti kaserner.

»Lukningen af kaserner havde stort set ingen effekt, så statslige arbejdspladser kan næppe bruges som et redskab til at øge den private beskæftigelse i Danmarks yderområder,« siger Nicolai Kaarsen.

Han tilføjer, at de senere års urbanisering og stigende lyst til at bo i større byer er en meget stærk kraft, som vil være yderst svær at vende.

Lavere løn

»Det vil formentlig også være forbundet med tab af velfærd at bremse udviklingen, fordi lønnen og produktiviteten er lavere i yderområderne,« siger Nicolai Kaarsen.

Det er så meget som otte procent, at lønningerne i Danmark ligger lavere i yderområderne end i resten af landet, selv når der tages højde for forskelle i alder, uddannelse, køn og beskæftigelse, har de økonomiske vismænd påvist.

Folketallet i de danske yderområder er enten faldet eller har stået i stampe de senere år, mens det er steget i de større byer. Der findes ikke nogen officiel definition af, hvad der forstås ved et yderområde, eller hvor Udkantsdanmark begynder og slutter. Men vismændene har defineret det som byer, hvor der er mere end en halv times kørsel til en by med flere end 45.000 indbyggere. Bruges den definition, er 35 ud af de 98 danske kommuner yderområder.