Fortsat stort salg af nye personbiler

Danskerne køber flere og større personbiler, viser nye tal. Salget af varebiler til erhvervslivet stiger også. Det er tegn på en stigende optimisme, vurderer De Danske Bilimportører.

Foto: Claus Fisker

Den seneste tids massive medvind for salget af nye personbiler forsætter. Salget er i hvert fald oppe på et fortsat højt niveau og ser ud til at forsætte frem i højt tempo.

Salget af varebiler stiger også selv om maj lå nogenlunde på niveau med måneden før. Lastbilsalget startede stærkt i 2015, men har de sidste to måneder været aftagende, men fortsat på et højt niveau.

»Vi betragter udviklingen som tegn på fortsat optimisme i samfundet, og specielt som et utvetydigt tegn på større aktivitetsniveau i erhvervslivet. Maj viser også at danskere køber større biler end før,« siger Gunni Mikkelsen, adm. direktør for De Danske Bilimportører.

Samlet blev der indregistreret 17.036 nye personbiler i maj, viser tallene fra De Danske Bilimportører.

Det er knap fem procent færre end i april, når der korrigeres for normale sæsonudsving, vurderer Danske Bank.

Dermed er det anden måned i træk med fald, og bilsalget er nu nede på et lidt mere normalt niveau end, der blev set i årets første måneder.

»Men det var også en meget stærk start på året, bilsalget havde. Kun ganske få gange i historien har vi anskaffet så mange nye biler, som vi gjorde i første kvartal,« siger Las Olsen, der er økonom i Danske Bank.

Han tilføjer, at salget af nye biler dermed nok kommer til at trække lidt ned i den samlede vækst i det private forbrug.

Men der er ganske meget medvind til bilsalget lige nu. Stigende indkomster, stigende huspriser, ekstremt lave renter og meget høj forbrugertillid taler alt sammen for, at der vil være godt gang i salget et stykke tid endnu.

»Men bilsalget har faktisk været stort længe målt i styks biler, fordi der har været godt gang i salget af de små mikrobiler under det meste af krisen. Så det opsving, der er i gang, vil især kunne ses på hvor store snarere end hvor mange biler, der bliver solgt,« siger Las Olsen.

Og rent faktisk køber danskerne større biler. Andlen af solgte meget små biler i det såkaldte A segmentet er således faldende og er gået fra at være det næststørste segment i mere end et år til nu at være det tredje største.

Salget af de lidt større biler, men fortsat små i B segmentet, er dermed nu det det klart største med en fortsat stigende andel.

Andelen af biler i mellemklassen, C segmentet stiger fortsat pænt, og er nu det andet største segment.

De mest solgte personbiler herhjemme fra nytår frem til og med maj er som følger:

1. VOLKSWAGEN UP! 3.283 = 3,9%
2. PEUGEOT 208 2.984 = 3,6%
3. PEUGEOT 108 2.639 = 3,2%
4.TOYOTA AYGO 2.414 = 2,9%
5. VOLKSWAGEN GOLF 2.190 = 2,6%
6. FORD FIESTA 2.074 = 2,5%
7. RENAULT NY CLIO 2.062 = 2,5%
8. PEUGEOT 308 2.017 = 2,4%
9. MITSUBISHI SPACE STAR 1.979 = 2,4%
10. VOLKSWAGEN POLO 1.874 = 2,2%
11. SKODA OCTAVIA 1.832 = 2,2%
12. RENAULT CAPTUR 1.780 = 2,1%
13. TOYOTA YARIS 1.749 = 2,1%
14. KIA PICANTO 1.740 = 2,1%
15. OPEL CORSA 1.733 = 2,1%
16. HYUNDAI I10 1.668 = 2,0%
17. HYUNDAI I20 1.591 = 1,9%
18. NISSAN QASHQAI 1.493 0 1,8%
19. SKODA CITIGO 1.483 = 1,8%
20. KIA RIO 1.407 = 1,7%
Total top 20 39.992 = 47,9%
Total salg 83.488 0 100,0%