Forstå CIBOR-sagen på fem minutter

CIBOR-renten benyttes typisk som referencerente for låneaftaler mellem kreditinstitutter og institutternes kunder, og den har derfor stor betydning for både private husholdningers og virksomheders låneomkostninger. Det er derfor af samfundsmæssig interesse, at CIBOR-renten fastsættes retvisende, og at der er tillid til renten.

Foto: Jens Nørgaard Larsen
Teknisk set udtrykker CIBOR-renten den rentesats, som en bank er villig til at udlåne penge til til en økonomisk sikker bank uden sikkerhedsstillelse.

CIBOR-renten fastsættes dagligt ved at otte større banker indberetter, hvad de ville tage i rente, hvis de skulle låne penge til en sikker bank, en såkaldt prime bank. Derefter beregnes et gennemsnit, som bliver offentliggjort på fondsbørsen i Københavns hjemmeside. CIBOR-renten lider af det grundlæggende problem, at markedet for usikrede lån mellem pengeinstitutter efter finanskrisen stort set faldt bort. Med andre ord ville bankerne ikke låne til hinanden uden sikkerhedsstillelse, og det var således ikke muligt at teste CIBOR-rentens niveau mod faktiske handler.

Der er naturligvis forskel på, hvilken rente der opkræves ved lån med sikkerhedsstillelse, og hvilken rente der opkræves ved lån uden sikkerhedsstillelse. Spændet mellem de to blev indsnævret fra slutningen af 2008, men indsnævringen gik langsommere i Danmark end i andre lande - primært fordi de danske CIBOR-renter ikke faldt i samme omfang som de usikrede pengemarkedsrenter i euroområdet.

Nationalbanken var på daværende tidspunkt ansvarlig for indsamling, beregning og offentliggørelse af CIBOR-renterne. Nationalbanken havde i 2009-10 en løbende dialog med CIBOR-stillerne og Finansrådet om mulige årsager til det højere spænd mellem usikrede og sikrede renter i Danmark relativt til udlandet. Dialogen førte efter Nationalbankens vurdering ikke til en afklaring. På den baggrund besluttede Nationalbanken at trække sig fra CIBOR-fastsættelsen. Ansvaret for indsamling, beregning og offentliggørelse af CIBOR-renterne blev overdraget til Finansrådet i april 2011.

Nationalbanken orienterede på et møde 30. marts 2011 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om, at én mulig forklaring på det større pengemarkedsspænd i Danmark kunne være et brud på konkurrenceloven - altså en koordinering eller samordnet praksis mellem de involverede banker. På baggrund af de foreliggende oplysninger fandt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen dog, at der ikke var grundlag for at formode, at bankerne havde indgået aftaler om fastsættelse af CIBOR-renten i strid med konkurrencereglerne.

I juni 2012 fik den britiske storbank Barclays en rekordstor bøde af engelske og amerikanske myndigheder for at have indberettet falske tal til den engelske Libor-rente til egen fordel. Noget lignende kunne meget vel være sket med den danske CIBOR-rente, lød spekulationerne.

Sagen tog for alvor fart, da analytikere fra den svenske storbank SEB i juli 2012 skrev i en analyse, at CIBOR-renten efter deres mening lå betydeligt for højt og ikke afspejlede det rette niveau.

Kort efter kom det frem, at Pengemarkedskomiteen, der havde til opgave at kontrollere CIBOR-renten, bestod af fem mand, der alle var chefer i de selvsamme banker, der stillede CIBOR-renterne.

Efterfølgende satte Finansrådet gang i en undersøgelse, men konklusionen var, at CIBOR-renterne lå inden for rammerne af, hvad der kan forventes i en periode, der har været karakteriseret ved meget volatile markedsforhold, som de beskrev det.

Også daværende erhvervs- og vækstminister Ole Sohn igangsatte en større undersøgelse af sagen. Udfaldet blev bl.a., at man oprettede en markedsbaseret supplerende referencerente (CITA-renten) og at Finanstilsynet blev sat til at kontrollere bankernes stillelse af CIBOR-renterne. Desuden gav man Finanstilsynet lov til at indsamle bankernes interne materiale, som vedrører forhold, der ligger tilbage i tiden.

Den nye sag i Danske Bank skaber fornyet mistanke om, at der også kan være manipuleret med Cibor-renten. Dette er der dog fortsat ingen beviser for.

Den nye sag med Danske Bank handler om mistanke om kursmanipulation i februar og marts 2009 opdaget af Danske Bank selv. Fire medarbejdere (tradere) og to ledere er sigtet i sagen sammen med Danske Bank og Realkredit Danmark.

De er bl.a. sigtet for at kursmanipulere i en handel med obligationer mellem Danske Bank og Realkredit Danmark med henblik på at hæve dagens gennemsnitskurs, da denne skulle bruges som reference for en kundehandel med Realkredit Danmark på knap 12 mio. kr. På den måde kunne Realkredit Danmark få en større indtægt på handlen med kunden.