Forskningspenge kun for de store

Regeringen har netop afsat 16 mia. kr. til forskning i biotek, nanoteknologi og it. Statsministeren har holdt møde med topchefer

fra landets tungeste forskningsbaserede virksomheder om "Danmark som højteknologisk samfund".



Videnskabsminister

Helge Sander (V) har travlt med at gennemføre initiativer, som skal styrke samspillet mellem offentlige forskning og private

virksomheder, og økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) har nedsat en tænketank med danske topchefer, som skal

finde ud af, hvad vi skal leve af i Danmark i fremtiden.



Men mens de tunge drenge i dansk erhvervsliv er i gang med at sætte fremtidens

forsknings- og erhvervspolitiske dagsorden sammen med regeringen, føler en stor gruppe af mindre og mellemstore virksomheder

med et innovativt potentiale sig godt og grundigt overset. De initiativer, der kunne støtte innovation samt videns- og teknologioverførsel

i de brede vækstlag i danske erhvervsliv, er nemlig enten helt faldet bort eller beskåret kraftigt i de seneste par år.

Samtidig er der gennemført en reform af erhvervsfremmesystemet, som har efterladt et hul i rådgivningen af videns- og

teknologihungrende virksomheder.

Sats bredere

Regeringen glemmer ganske enkelt de brede vækstlag i erhvervslivet i deres

iver efter at styrke frontforskningen. Men det er højst tre til fem pct. af de danske virksomheder, som trækker på

viden fra grundforskningen, vurderer Jens Nyholm, direktør og indehaver af det uafhængige Inside Consulting. Han har

gennemført en række analyser af innovation og innovationspolitik i Danmark.



- Det er naturligvis vigtigt for den

del af erhvervslivet, at den offentlige forskning er i top, og derfor er det godt, at området bliver styrket. Men regeringen

er nødt til også at satse på en bredere vækst- og innovationspolitik, som er markedsdreven og kan skabe yderligere

vækst inden for f.eks. maskinindustrien, videnservice og fødevareproduktion, hvis den for alvor vil skabe vækst,

siger Jens Nyholm.



Henrik Morgen, direktør i GTS - en paraplyorganisation for de godkendte teknologiske serviceinstitutter,

hvis opgave er at sørge for teknologi- og vidensoverførsel til erhvervslivet - efterlyser også en bredere politisk indsats.

Ifølge ham er GTS-institutternes kernekunder - de lav og mellemteknologiske virksomheder, som har brug for et videnløft

for rigtigt at komme op i gear - blevet glemt og klemt i regeringens erhvervs- og forskningspolitik.



- Der er et hul i erhvervspolitikken.

Som udviklingen er med globalisering og videnkapløb har vi brug for en mere aktiv og fokuseret erhvervspolitik, og der er ikke

behov for det store analysearbejde for at komme i gang. Der ligger allerede en række let tilgængelige analyser, som viser,

hvor vækstlagene findes, siger Henrik Morgen.



Den manglende fokus på vækstlagene i dansk erhvervsliv falder

også brancheorganisationerne for brystet. DS Håndværk og Industri, som repræsenterer en række mindre

fremstillingsvirksomheder inden for metal- og maskinindustrien, oplever også, at der er opstået et hul i erhvervspolitikken

de senere år.



- Det er ikke den brede, innovative del af erhvervslivet, man styrer efter. Regeringen har f.eks. nedlagt

de teknologiske informationscentre, TIC, uden at de nye erhvervsservicecentre er i stand til at løfte opgaven. Derfor er der

i dag et hul, når det gælder støtte til de innovative virksomheder inden for vores område, siger informationschef

Poul Baungaard.