Forskningsdirektør fra SFI bliver ny vismand

Finansministeren udpeger Torben Tranæs, der er forskningsdirektør for SFI, som ny vismand til Det Økonomiske Råd.

Foto: Keld Navntoft.
Læs mere
Fold sammen

Finansminister Claus Hjorth Frederiksen har i dag udnævnt en ny vismand til Det Økonomiske Råd.

Det bliver Torben Tranæs, der er forskningsdirektør for SFI, fremgår det af en pressemeddelelse.

Tranæs bliver dermed en del af formandsskabet i Det Økonomiske Råd, der består af fire medlemmer.

Torben Tranæs er uddannet cand. polit og phd i økonomi fra Københavns Universitet og har i årevis forsket i arbejdsmarkedsforhold samt indvandring og integration. Før han blev forskningsdirektør for SFI i foråret, var han forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed. Tidligere har han været professor på SFI og lektor på Økonomisk Institut på Københavns Universitet.



Han er derudover knyttet til flere udenlandske forskningsnetværk - blandt andet Das Institut zur Zukunft der Arbeit i Bonn (IZA) og Center for Economic Studies and Ifo Institute for Economic Research (CESifo).

»Jeg glæder mig meget til at være med til at sætte vigtige økonomiske emner på dagsordenen,« siger Torben Tranæs.