Forskningschef: Sænkning af offentlige ydelser virker

Flere vil komme i arbejde, hvis kontanthjælpen og andre offentlige ydelser sættes ned, fastslår en af Danmark førende forskere. Men det er et politisk spørgsmål, om man vil sænke ydelserne og i en periode måske øge de økonomiske forskelle.

Foto: Thomas Lekfeldt. For en betydelig gruppere danskere kan det ikke betale sig at arbejde.
Læs mere
Fold sammen

For en betydelig gruppere danskere kan det ikke betale sig at arbejde. De mister simpelthen penge ved at være i arbejde på kort sigt, og kunne få mere ud af det, hvis de var på dagpenge, kontanthjælp eller anden overførsels­indkomst.

Det fastslår forskningschef Jan Rose Skaksen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, som gennem de sidste mange år har stået bag flere omfattende undersøgelser af incitamenter og arbejde.

»Det er på kort sigt, at en del taber ved at være i arbejde. De arbejder så alligevel, fordi det formentlig vil være en økonomisk fordel på længere sigt, men også fordi der er andet end lige løn og indkomst, som betyder noget ved at have et arbejde,« siger Jan Rose Skaksen.

Han henviser blandt andet til undersøgelser fra Finansministeriet, som har vist, at 17.000 herhjemme taber penge på at være i arbejde, og at en endnu større gruppe kun har ganske lidt ud af det.

Det virker

Men Rockwool Fondens Forskningsenhed har også selv undersøgt, om det så virker, og at flere kommer i arbejde, hvis de økonomiske forskelle mellem arbejde og passiv forsørgelse øges.

»Og det gør det rent faktisk. Det betyder noget, hvor meget man får ud af at arbejde. Flere kommer i job, hvis forskellen øges,« siger Jan Rose Skaksen.

Han henviser til en undersøgelse af den tidligere starthjælp, som var en ydelse på højde med SU og betydeligt lavere end kontanthjælpen.

Her blev en gruppe personer på starthjælp og kontanthjælp fulgt, og efter fire år var 40 procent af dem, der var på den lave starthjælp, kommet i arbejde, mens kun 32 procent af modtagerne af kontanthjælp havde fundet et job.

Politisk afvejning

»Det er så en smagssag, om det er meget eller lidt. Det er også et politisk spørgsmål, om man så vil sænke ydelserne for at få flere i arbejde. For det kan føre til, at flere bliver fattige, for det er typisk modtagere af eksempelvis starthjælp, der ender som fattige. Men vores undersøgelser viser altså, at det rent faktisk virker og får flere i arbejde at sætte de offentlige ydelser ned,« siger Jan Rose Skaksen.

Problemet med, at det for en del ikke kan betale sig at arbejde, er dog blevet mindre de senere år, fordi der er gennemført en række skattereformer, som har sænket skatten på arbejde.

Det er blandt andet sket ved at indføre og hæve det særlige jobfradrag over flere omgange. Men mellemskatten er også fjernet og topskatten sænket, ligesom skatten på små indkomster også er mindre end før.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Til gengæld er en lang række fradrag blevet begrænset,og en del afgifter sat op, sådan at det samlede skattetryk har ligget nogenlunde uændret gennem de senere år, hvis der lige ses bort fra eksempelvis engangs­indtægter fra omlægningen af kapital­pensioner, som sidste år har øget skatte­trykket en del men midlertidigt.

Over tre mio. lever af det offentlige

Samlet set er der lige for tiden 736.000 personer mellem 18 og 64 år på overførsels­indkomst. Lægges de 87.000 til, som er i fleksjob, skånejob eller aktiveret i virksomhedspraktik, kommer tallet op på 823.000, og lægges modtagere af SU og de 1,1 millioner der får folkepension også til, så er der 2,2 millioner personer herhjemme, som lever af penge fra det offentlige.

Dertil kommer så de 840.000 offentligt ansatte, som bringer tallet af offentligt forsørgede op på over tre millioner, hvilket er mere end halvdel af befolkningen og hele 68 procent af de 4,4 millioner personer over 18 år, der lever i Danmark.

Der er i den aktuelle valgkamp sat stor fokus på, om det kan betale sig at arbejde, og på, hvor mange der lever af overførsels­indkomst herhjemme.