Forskeres selskaber skaber ingen vækst

Fra politisk side satses der løbende enorme summer i højteknologiske og forskningsbaserede virksomheder med den begrundelse,

at det er her nutidens og fremtidens vækstskabere findes. Senest har regeringen offentliggjort planer om, at man vil skyde 16

mia. kr. i den type virksomheder de kommende år. Igangværende undersøgelser af forskningsbaserede virksomheder

viser dog, at væksten i disse foretagender udebliver - også på længere sigt.



- Vores resultater gør

op med den generelle antagelse, der hersker, at jo mere forskningsbaseret en iværksætter er, jo mere vækst, fremdrift

og arbejdspladser får vi, siger professor John Ulhøi fra Handelshøjskolen i Århus. Han har fulgt omkring

20 forskningstunge virksomheder, primært i IT- og biotekbranchen, over en periode på otte år, og konklusionen er klar:

Trods store forventninger til selskabernes udvikling, så har de ikke skabt synderlig vækst, hverken målt i omsætning

eller på antallet af medarbejdere.



- Det betyder ikke, at de forskningstunge virksomheder er uinteressante for samfundet.

Men der hersker den udbredte misforståelse, at forskning og viden er den direkte vej til hurtig vækst og øget beskæftigelse.

Og det er det ikke på, hverken kort eller mellemlang sigt. Det er en helt anden type virksomheder, der skaber vækst og

arbejdspladser her og nu, og det er man ikke opmærksom på, siger John Ulhøi.

Mangler forretning

Ressourcerne,

der afsættes til at styrke erhvervslivet bør derfor også bruges på andre typer af virksomheder, hvis ønsket

er at øge beskæftigelsen på kort sigt. lyder forslaget fra professor Ulhøi. Samtidig skal der andre boller

på suppen i innovationspolitikken, hvis der for alvor skal komme fart på de forskningstunge iværksættere,

som den danske regering sætter sin lid til. Forskerne, der står i spidsen for de højteknologiske virksomheder,

er nemlig typisk ikke interesseret i vækst og økonomiske resultater, de vil være, og er ofte, verdens bedste på

sit felt, men de glemmer at fortælle det til omverdenen.



Den hidtil accepterede forklaring på manglende vækst

har inden for biotek-branchen været, at udviklingen af medicinalvarer kræver flere års udvikling efterfulgt af masser

af kliniske tests. Meget tyder dog, ifølge John Ulhøi, på, at der også er helt andre betydelige forklaringer

på de manglende resultater, bl.a. den, at forskerne er mere fokuseret på forskning end på forretning.



I iværksættermiljøet

og flere steder i biotekbranchen nikker man genkendende til konklusionerne i undersøgelsen. Forskerne har sjældent interessen

og endnu sjældnere evnerne til at kommercialisere den forskning, de arbejder med. Løsningen er at koble en række

kommercielt dygtige fagfolk fra de pågældende brancher på forskerne, lyder det samstemmigt. Og på det punkt

er Danmark bagud i forhold til mange andre lande. En af de virksomheder, der helt fra starten er etableret som et parløb mellem

forsker og forretningsmand er Egalet A/ S. Her har idémanden bag selskabet Daniel Bar-Shalom overladt det kommercielle arbejde

til Jan Quistgaard, der er ansat som administrerende direktør. Jan Quistgaard, der har erfaring fra lederstillinger i flere

internationale medicinalvirksomheder ærgrer sig over den manglende evne til at sælge sig selv.



- Vi har forskere

i absolut verdensklasse på mange felter i Danmark, men det hjælper jo ikke, hvis vi ikke fortæller det til nogen.

Mange forskere tror så meget på deres forskning, at det bare er et spørgsmål om at lukke vinduet op, så

kommer kunderne blæsende, men sådan er det ikke. Der er masser af udenlandske konkurrenter, der er bedre til at sælge

sig selv, siger Jan Quistgaard.