Forskere er ikke erhvervsfolk

Universiteterne bugner med dygtige forskere, mens erhvervsfolk er et sjældent syn. Det måtte Arvid Garde sande, da han

for tre år siden tog de første skridt til at kommercialisere sin egen forskning sammen med en forskerkollega.



-

Opfinderne må selv ud og lave benarbejdet, hvis de vil have kvalificerede erhvervsfolk til at vurdere en opfindelses økonomiske potentiale,

siger han.



I dag er han Ph.D. og administrerende direktør i JURAG Seperation A/S, det firma, han har dannet sammen med

sin tidligere medstuderende Jens-Ulrik Rype.

Akademisk hæder

Firmaet har udviklet en metode til at trække ioner

ud af væsker, som bl.a. kan bruges i forbindelse med gæringsprocesser, hvor mikroorganismer under deres udvikling bl.a.

udskiller organiske syrer.



Selvom Arvid Garde og Jens-Ulrik Rype har høstet stor akademisk hæder for deres ide,

så fik de i sin tid ikke megen hjælp til at se det økonomiske potentiale i opfindelsen.



- Der er dygtige fagfolk

på institutterne, som kan vurdere opfindelserne. Men forskere har oftest ikke har fornødne grundlag for vurdering af opfindelsernes

kommercielle muligheder. De vurderer forskningen videnskabeligt, men deres vurderinger af det økonomiske er nødvendigvis bygget

på gæt, siger han.



Det er der ikke noget mærkeligt i, sådan som strukturen på universiteterne er

nu, understreger han:



- Forskere på institutterne sætter sig jo ikke ned og laver en skitse over en opfindelses økonomiske

potentiale. Faktisk bliver opfindelsernes kommercielle betydning ikke vurderet af kvalificerede erhvervsfolk overhovedet, siger Arvid

Garde.