Forskere: Danmark går glip af vækst uden en OPP-lov

To forskere fra Copenhagen Business School anbefaler, at Danmark får en lov for offentlig-private partnerskaber. En sådan lov har skabt vækst og innovation i andre lande.

Skal staten og private gå i alliance for at bygge bl.a. sygehuse og veje på basis af en decideret OPP-lov? Forskere og Dansk Erhverv mener ja, mens politikere og Dansk Industri er mere skeptiske over for lovgivning på området. Arkivfoto: Annelene Petersen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmark går glip af vækstmuligheder, fordi vi ikke har en såkaldt OPP-lov. Sådan lyder budskabet fra to forskere ved Copenhagen Business School, der undersøger, hvordan man kan skabe gode vilkår for OPP-projekter.

Et offentlig-privat partnerskab (OPP) er et samarbejde mellem det offentlige og private virksomheder i bygningsprojekter, hvor den private virksomhed varetager anlægsarbejdet og den efterfølgende drift og vedligeholdelse af et offentligt anlæg såsom en skole, en kontorbygning eller en vej.

I Danmark har man endnu ikke set ret mange OPP-projekter. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har kendskab til 20 OPP-samarbejder inden for infrastruktur i Danmark i 2013, og flere er på vej. Derudover har det typisk været skoler, parkeringshuse og retsbygninger, der er blevet bygget i et offentlig-privat partnerskab i Danmark. I august i år blev det første danske offentlig-private hospitalsbyggeri bygget i Vejle med PensionDanmark, PKA og Sampension som investorer, bestilt af Region Syddanmark. Nogle sådanne projekter skal Danmark sørge for at skabe bedre vilkår for, mener Christina Tvarnø, som er den ene forsker bag undersøgelsen, og som er ekspert inden for jura.

»Danmark er fuldstændigt bagud på OPP. Der er rigtig meget konkurrenceevne og rigtig meget vækst at hente her,« siger hun.

De to forskere har sammenlignet OPP-aktiviteter og resultater rundt omkring i verden. De har blandt andet kigget på erfaringerne fra Australien, USA, Canada og mange europæiske lande såsom Storbritannien og Frankrig. Her kan de se, at disse lande har haft succes med OPP-projekter. 34 OPP-projekter inden for EU blev gennemført i 2014 mod 24 sidste år, og antallet er steget drastisk siden 2012 i Europa. England er det land, der har haft flest OPP-projekter gennem tiden med over 700 OPP-samarbejder siden 1990erne.

»Hvis alle de andre medlemslande i EU, som vi normalt sammenligner os med, kan få vækst, innovation og en forbedret konkurrenceevne frem ved hjælp af OPP, så kan vi i Danmark også. Vi mener at kunne påvise, at man rent faktisk kan få ti procent mere ud af et godt OPP-byggeri sammenlignet med et godt almindeligt byggeri,« siger Christina Tvarnø.

Forskningen viser, at der, hvor man ser flest offentlig-private partnerskaber, er i de lande, hvor der er en lovgivning eller nogle faste rammer for et sådant samarbejde. I USA har 33 stater en OPP-lov, og det er i disse stater, man finder flest OPP-projekter, viser en amerikansk undersøgelse fra Cornell University. Blandt andet den undersøgelse bygger de to danske forskere deres forskningsresultater på.

»Vores erfaringer fra sammenlignelige lande som Tyskland, England, Holland, Belgien og så videre viser, at de lande, der har flere OPP-projekter end os og har en OPP-lov eller et rammedokument, har flere vækstmuligheder. For når mulige investorer skal kigge på lande at investere i, så vil de kigge på, hvor de kan investere sikkert under trygge rammer. De trygge rammer, som en OPP-lov kan sikre, mangler vi i Danmark,« siger Carsten Greve, der er den anden forsker bag undersøgelsen, og som er professor i offentlig ledelse og styring.

Sammen med sin forskningskollega anbefaler han derfor, at Danmark får en OPP-lov. Det forslag fremlægges i en tid, hvor Konkurrencestyrelsen arbejder med en ny udbudslov, som forskerne mener kan skabe et grundlag for at få flere offentlig-private partnerskaber skudt i gang i Danmark.Ifølge Carsten Greve er pointen med offentlig-private samarbejder nytænkning inden for eksempelvis service, indretning af en organisation eller et byggeri. Uden en OPP-lov kan Danmark gå glip af sådanne innovationsmuligheder, vurderer han:

»Med et OPP-projekt har det offentlige en opgave, der skal udføres, og det private erhvervsliv har nogle idéer til, hvordan det kan udføres. Så indgår man et partnerskab og lader virksomheder komme med nye idéer i stedet for, at det offentlige bestemmer præcist, hvad der skal gøres, som ved en almindelig udlicitering. Hvis man vil have nye idéer ind, så er et partnerskab ideelt,« siger han og peger på de nye supersygehuse som et eksempel på, at man måske er gået glip af nye idéer til, hvordan fremtidens sygehuse ser ud, fordi det offentlige ifølge Carsten Greve havde besluttet, hvad man ville have i forvejen.

Hos Dansk Erhverv hilser man forslaget om en OPP-lov velkommen.

»Ideen om en OPP-lov kan vi kun bakke op om i Dansk Erhverv. Det afgørende er, at OPP kan bidrage til at sikre langsigtede effektive løsninger. Pointen er, at OPP ofte er ganske komplekst, og hvor der er mange forskellige regelsæt og hensyn på spil. Her vil det, som forskerne er inde på, være et stærkt politisk signal at sende. Vi må i hvert fald erkende, at vi i Danmark er langt bagefter de lande, vi normalt sammenligner os med. I dag er det desværre ofte sådan, at det offentlige selv må finde rundt i reglerne, og det farlige er jo, at det i sig selv bliver en barriere,« siger Jakob Scharff, der er markedschef hos Dansk Erhverv.

Dog mener han ikke, det er realistisk, at en OPP-lov kan blive tænkt ind i den kommende udbudslov.

»Her er arbejdet i udbudsudvalget nok for langt fremme,« siger han.

I Dansk Inustri bakker man fuldt ud op om tanken om at udbrede OPP-samarbejder i Danmark, fordi virksomheder kan opnå en optimal risikofordeling og totaløkonomiske gevinster ved projektet. Men en egentlig lovgivning er ikke nødvendigvis den rette løsning, lyder vurderingen:

»Vi hører ikke en efterspørgsel i vores medlemskreds efter, at vi skal til at lave en helt ny lovgivning på området. Vi oplever, at der er forholdsvis tryghed om de juridiske rammer, der er for OPP-projekter i dag. Det betyder ikke, at det ikke er juridisk ukompliceret at lave de store OPP-kontrakter, men vi tror ikke på, at ny lovgivning nødvendigvis vil ændre på dette,« siger Mette Rosen Saksen, der er branchedirektør hos Dansk Industri.

Carsten Greve fremlagde forslaget om en dansk OPP-lov på Folkemødet på Bornholm i år. Her var modtagelsen blandet.

»De fleste politikere ønsker mere information om en OPP-lov, mens andre har givet udtryk for, at de finder det for besværligt, fordi der er en del forhandlinger involveret i OPP,« siger han og understreger, at det kun er realistisk, at Danmark får en OPP-lov, hvis der er politisk vilje til det.

»En ting er at skabe en rammelov om OPP, noget andet er en mere solid politisk signalgivning. Lige nu siger politikerne, at OPP er en god idé, som vi må gøre noget ved, men så sker der ikke meget mere på det centrale plan. Investorer fra udlandet skal bruge en klar udmelding, der typisk vil være i form af en OPP-lov,« siger han.

Forskningsprojektet tager udgangspunkt i OECDs OPP-politik. Her er anbefalingen, at alle medlemslande sætter en lovgivningsramme for offentlig-private partnerskaber.