Forsker: Danske skatteregler i strid med menneskerettighederne

Danske skatteydere forskelsbehandles i retssager på grund af de danske skatteregler. Det kan være i strid med menneskerettighederne og kan koste de uheldige skatteydere vanvittige summer, siger skatteekspert Susi Hjorth Bærentzen. Hun er del af et internationalt forskningsprojekt og får om kort tid udgivet sine resultater i internationalt anerkendt skattetidsskrift. Skatteministeren afventer dom i aktuel sag.

Susi Hjorth Bærentzen er skatteekspert og forsker. Hun mener, at de danske skatteregler kan være i strid med menneskerettighederne, og at man derfor bør få prøvet ordningen Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Mathias Svold

Hvis man taber en skattesag i retten, kan man havne i en virkelig grim klemme.

Ikke alene skal man betale det skattekrav, der er strid om. Man kan oven i nederlaget risikere en gevaldig økonomisk ørefigen, som man intet kan stille op imod.