Formodet raket-angreb på olietankere skyder olieprisen i vejret

Nyheden om at to olietankere - herunder et norsk fragtskib - er brudt i brand og evakueret i Oman har sendt oliepriserne op i et markant højere leje torsdag. Hvis hændelsen udvikler sig til mere uro i Mellemøsten, kan priserne nemt stige 5-10 dollar mere, vurderer olieekspert.

En olietanker passerer gennem Homuz-strædet. Arkivfoto: Reuters/Hamad I Mohammed/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Oliepriserne spurter fremad torsdag, efter to tankskibe er blevet evakueret i havet ud for Oman i forbindelse med et formodet raketangreb.

Det er det norske olietankskib »Front Altair« og olietankeren »Kokuka Courageous«, der begge er brudt i brand i Omanbugten ifølge internationale medier. Det er stadig uklart, hvem der står bag det mulige angreb, men hændelsen kommer blot en måned efter, at fire andre olieskibe blev udsat for sabotage ud for De Forenede Arabiske Emiraters kyst i Hormuz-strædet.

Spændingerne i Mellemøsten har fået den internationale oliekontrakt, Brent, til at stige 2,9 pct. - eller 1,75 dollar - til 61,70 dollar per tønde, mens det amerikanske oliebenchmark West Texas Intermediate er klatret 2,4 pct. til 52,36 dollar per tønde. Ole Hansen, chef for råvarerstrategi i Saxo Bank, forklarer, at prisstigningen kommer, fordi markedet er bange for, at angrebene vil reducere olieudbuddet fra Mellemøsten, der er hjem for nogle af verdens største olieproducenter.

»Hormuz-strædet er en af verdens største passager for olie fra Saudi Arabien, Iran og Kuwait, så det er en ikke ubetydelig del af verdensproduktionen, der bliver påvirket, hvis leverancen går i stå. Det er noget, der vil skabe underskud i markedet, og det tiltrækker en højere pris,« siger han.

»Men i betragtning af, at prisen ikke er steget mere cirka halvanden dollar, så har markedet taget det rimelig roligt. Hvis der var bekymringer om et »full blown« angreb, og en nedlukning af Hormuz-strædet kom på tale, så lå vi nok fem dollar højere,« tilføjer Ole Hansen.

Iran udpeget som skurk

Der er spekulationer om, at det er Iran der, står bag både torsdagens angreb og dem for en måneds tid siden. Der foreligger dog ingen beviser, og Iran har afvist at have noget med angrebene at gøre.

Landet har længe ligget i konflikt med Saudi Arabien og USA, og sidstnævnte har underlagt Teheran en række sanktioner på grund af bekymringer om styrets angivelige udvikling af atomvåben. Sanktionerne betyder blandt andet, at Iran ikke kan sælge olie til en lang række lande, hvilket har begrænset udbuddet af olie på det internationale marked og hjulpet oliepriserne tidligere på året.

Olieprisen er letpåvirkelig af signaler om udbud og efterspørgsel, og selv de mindste indikationer om ændringer i begge kan give store daglige prisudsving. For eksempel dykkede Brent til under 60 dollar onsdag for første gang siden januar, da data viste, at de amerikanske olielagre steg overraskende meget i sidste uge. Normalt er sommerperioden et tidspunkt, hvor lagrene skrumper på grund af stigende efterspørgsel til air condition og lange bilture, så det er et dårligt tegn, når lagrene i stedet opbygges.

De seneste uger har den generelle frygt om verdensøkonomien lagt sig som en dyne over både olie- og aktiemarkedet. Begge er bekymrede for. at den langvarige handelskrig mellem USA og Kina vil føre til en afmatning i verdensøkonomien og i værste fald en recession.

»Det eneste, der næsten er helt sikkert, er at olien ikke kommer til at ligge stabilt på de her niveauer. Vi kan se den stige 5-10 dollar, hvis den geopolitiske situation udvikler sig yderligere, og tilsvarende er der en risiko for lavere priser, hvis recessionsfrygten sætter ind og tager hold i markedet,« siger Ole Hansen.