Formand efter skrottet ansættelsesmål: Sygeplejerskerne skal have mere i løn, så de får lyst til at arbejde i sundhedsvæsenet

Socialdemokratiet dropper målsætningen om at ansætte 1.000 ekstra sygeplejersker. Dansk Sygeplejeråd anerkender, at der er sat penge af til flere ansættelser, men at flere og flere alligevel dropper faget.

Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, ærgrer sig over, at regionerne ikke har nået at ansætte de ønskede 1.000 nye sygeplejersker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er kommet færre sygeplejersker, siden Socialdemokratiet lovede, at der skulle ansættes 1.000 flere sygeplejersker, og nu skrotter partiet den årelange målsætning, siger partiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, til DR.

Berlingske har talt med Grete Christensen, formanden for Dansk Sygeplejeråd, som forholder sig til Socialdemokratiets udmelding.

»Min reaktion er, at manglen på sygeplejersker er så stor nu, at det er helt tydeligt, at der er brug for flere sygeplejersker.«

Dansk Sygeplejeråd har i årevis efterspurgt flere kollegaer, og det soleklare budskab fra fagforbundet er, at det skal ske gennem en tungere lønpose, hvis man skal kunne besætte de 5.000 ubesatte sygeplejerskestillinger, som en spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd viser, at der er brug for.

En ny rapport fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet viser, at sundhedsvæsenet har store udfordringer med afvikling af ventelister.

»Det bliver regeringen også nødt til at forholde sig til, uanset at de nu formulerer sig anderledes, end de gjorde tidligere,« siger Grete Christensen, som hæfter sig ved, at der er sat penge af til at ansætte 1.000 nye sygeplejersker.

Den målsætning har regionerne dog ikke kunne nå i mål med, og det ærgrer Grete Christensen.

»Jeg synes, vi skal bruge kræfterne på at finde lønkronerne til at give sygeplejerskerne noget mere i løn, så de rent faktisk har lyst til at arbejde i sundhedsvæsnet,« siger hun.

Løn i regeringsgrundlaget

I regeringsgrundlaget fremgår det, at der er »rekrutteringsudfordringer flere steder i den offentlige sektor«.

Regeringen vil på den baggrund invitere arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger om udmøntning af en ekstraordinær ramme på en milliard kroner i 2024 stigende til tre milliarder kroner i 2030 til løn og arbejdsvilkår i den offentlige sektor.

Hvilken betydning har det for overenskomstforhandlingerne næste år, hvis I ikke får et lønløft, inden forhandlingerne går i gang?

»Regeringen har skrevet ind i regeringsgrundlaget, at de er klar til at lave trepartsforhandlinger, når lønstrukturkomiteen er færdig med sit arbejde, med henblik på at kunne forhandle om mere i løn til nogle offentligt ansatte.«

De sætter jo ikke faggrupper på?

»Vi har en klar forventning om, at sygeplejerskerne er nogle af dem, de tænker på.«

Forventer I, at en stor del af de penge tilfalder jer?

»Nej, sådan vil jeg ikke sige det. Der er mange diskussioner i det – også om hvor pengene skal komme fra. I det hele taget er der ikke noget, der er nemt,« siger hun og henviser igen til Indenrigs- og Sundhedsministeriets nye rapport.

»Manglen på sygeplejersker er en primær årsag til, at vi simpelthen ikke kan levere til de borgere og patienter, som har brug for sundhedsvæsenet i øjeblikket.«

I interviewet med DR siger Flemming Møller Mortensen (S) blandt andet, at det ikke er sikkert, at 1.000 nye sygeplejersker er nok, men at Socialdemokratiet altså har valgt at droppe netop den konkrete målsætning.