Forhandlinger om bilafgifter sker på usikkert grundlag

Regeringen kender ikke effekterne af at sænke afgiften på biler, skriver den selv. DF: »Dybt problematisk«.

Foto: Liselotte Sabroe

Mens regeringen og Dansk Folkeparti sidder i de afgørende forhandlinger om at sænke registreringsafgiften på biler, er der opstået alvorlig usikkerhed om økonomien bag. Det skriver Jyllands-Posten.

Finansministeriet skriver selv i sit udspil til en skattereform om netop billigere biler, at der er »indikationer af, at effekterne er lavere end hidtil antaget«.

Ministeriets embedsmænd har således været tvunget til at »revidere« og opskrive regningen for at lette bilafgifterne i forhold til tidligere. Samtidig har ministeriet igangsat et analysearbejde, der skal kortlægge, hvad billigere biler egentlig koster statskassen.

»Det er meget dårlig timing, at regeringen forhandler lavere bilafgifter, samtidig med at den indrømmer, at den ikke ved, hvad regningen bliver,« siger professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen til Jyllands-Posten.

Regeringen foreslår, at bilafgifterne sænkes fra henholdsvis 150 pct. og 105 pct. alt efter bilens oprindelige pris til 100 pct.

Det er en samlet afgiftslettelse for 2,1 mia. kr., men prisen ender ifølge regeringen på 800 mio. kr., fordi folk forventes bl.a. at købe flere og dyrere biler samt at arbejde mere.

Men det regnestykke, der viser hvor meget mere, danskerne vil arbejde, står på kviksand og kan resultere i en ekstraregning, lyder det fra økonomer.

»Beregningerne er yderst usikre. Det burde regeringen tage højde for,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Tidligere regnede Finansministeriet med, at en sænkelse af bilafgifterne var en guldrandet forretning, der nærmest finansierede sig selv. Men i 2014 og nu igen har ministeriets økonomer været tvunget til at nedjustere de positive effekter på beskæftigelsen.

Finansminister Kristian Jensen (V) er dog helt tryg ved, at regeringens regnestykke holder.

»Det er jeg sikker på. Og hvis det ikke holder, er der størst sandsynlighed for, at regningen bliver mindre,« siger han til Jyllands-Posten.

Men Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, kalder beregningerne »hokuspokus«.

»Det er dybt problematisk. For når du først har sat en afgift ned, sætter du den ikke op igen. Så er pengene brugt,« siger René Christensen til Jyllands-Posten.

»Måske skulle vi overveje at finansiere lettelser af skatter og afgifter krone til krone, som vi gjorde tidligere,« tilføjer han.