Forbruget ud af flere års dvale

Foto: Nikolai Linares. Flere penge til forbrug. Det er det direkte resultat for de danske familier af den rekordlave inflation.
Læs mere
Fold sammen

Flere penge til forbrug. Det er det direkte resultat for de danske familier af den rekordlave inflation. En husstand med et årligt forbrug på 322.000 kr. har tidligere været vant til at omkring 8.000 kr. hvert år blev ædt op af inflationen. Men med den rekordlave 2015-inflation, blev kun ca. 1.500 kr. ædt af op af prisstigninger.

Det viser beregninger som Dansk Byggeri har lavet på baggrund af tallene fra Danmarks Statistik.

Cheføkonom i Dansk Byggeri Bo Sandberg fremhæver, at det betyder, at der for gennemsnitsfamilierne vil være 6.500 kr. mere i tegnebogen i år. Det er godt nyt for forbrugerne og derved den danske økonomi.

Meget lav privatforbrug har lige siden siden før finanskrisen været akilleshælen for den danske økonomi. De danske familier har haft penge nok, men det har været bange for at bruge dem og derfor har privatforbruget været meget lav, hvilket igen er med til at trække væksten i økonomien ned.

Men med prisstigninger helt i bund, en uhyre lav rente og en realløn som peger den rigtige vej er der udsigt til bedre tider på den front.

Realkredit Danmark, RD, regner med, at fremgangen i privatforbruget bliver på omkring to pct. i 2015, hvilket er ganske pænt. Den er drevet frem af højere disponible indkomster i stedet for låntagning, hvilket er positivt. RD påpeger, at i den sammenhæng har de næsten usynlige prisstigninger været med at underbygger familiernes muligheder for at kunne forbruge.