Forbrugerråd: Samtykke giver forbrugere tiltrængt dataoverblik

Ny dataforordning tvinger virksomheder til at spørge om lov til at bruge data, der er guld værd for dem.

Læs mere
Fold sammen

København. Når forbrugere i disse dage får mails og beskeder fra virksomheder, som ligger inde med persondata, så kan det være lejlighed til at få et overblik over, hvem man har udleveret personlige oplysninger til, hvad de har af oplysninger, og hvordan de bruger dem.

Det siger seniorjurist Anette Høyrup fra Forbrugerrådet Tænk.

- Om man skal læse dem eller ej, er op til den enkelte. Men hvis det er tjenester, man bruger hver dag, så er det værd at bruge to minutter på.

- Hvis det derimod er ligegyldige sager, så er fordelen faktisk, at man ikke bliver dårligere stillet ved ikke at reagere. Der kan typisk stå, at hvis de ikke hører fra en, så bliver man slettet, siger hun.

"Accepter vores nye betingelser for behandling af personoplysninger", kan det for eksempel lyde i mailbakken, inden en ny lov om virksomheders håndtering af personlige oplysninger træder i kraft 25. maj.

Som led i EU's dataforordning skal medlemmer af kundeklubber nemlig oplyses om eller give samtykke til, at virksomhederne må bruge deres data.

- Virksomheder har typisk gjort meget ud af at forklare tingene på en forståelig måde, siger Anette Høyrup.

- Det er en del af formålet med loven. At det skal stå klart, hvad de indsamler af oplysninger om dig, og hvorfor de gør det. Om de deler dem med andre, og hvordan du får dem slettet, siger hun.

Det får for eksempel Matas, Magasin og Sportmaster til at sende mails til medlemmerne af deres kundeklubber, som er blandt de største herhjemme.

Hos Sportmaster indsamler man for eksempel data som navn, køn, alder, interesser inden for sport og tidligere køb. Det bruges til at målrette markedsføringen.

- Det kan være rart at få gjort rent bord med ens købshistorik. Men omvendt kan det jo give mening, at virksomheden har den, hvis man stadig er kunde, siger juristen.

Reglerne for samtykke for brug af data er blot en lille del af den nye dataforordning, der samlet set stiller skrappere krav til virksomhedernes håndtering af data.

- Det er i virkeligheden bare en lille del af den store pakke, siger Anette Høyrup.

- En af de største ændringer er nok, at virksomhederne kan få store bøder, hvis de indsamler oplysninger, som ikke er nødvendige. Det går ikke længere bare at høste data, som de kan bruge engang, hvis de får lyst, siger hun.

/ritzau/