Skattestyrelsen rullede mandag 1. november den røde løber ud og inviterede landets 100 største virksomheder og en stribe skatterådgivere til heldages konference på hotel Bella Sky i København med morgenmad, frokost og »tid til at netværke over et glas vin«.
Emnet for konferencen var »Skattestyrelsens kontrol med Danmarks største virksomheder«. En beskrivelse, som ikke umiddelbart afslører, om der var tale om en charmeoffensiv eller en udmøntning af skatteminister Morten Bødskovs (S) oprustning på kontrolområdet, der vil øge antallet af kontrolmedarbejdere med 1.000 mand.