Fonde sjusker med vigtige oplysninger

De erhvervsdrivende fondes regnskaber er fyldt med fejl, og der er flere eksempler på overbetalte fondsbestyrelser. Der er opstramninger på vej, lover Socialdemokraterne.

Foto: Liselotte Sabroe. Myndighederne er bekymrede for, at der gives et fejlagtigt billede af landets stadigt vigtigere erhvervsdrivende fonde, som tilsammen sidder på en formue på 350 milliarder kroner.
Læs mere
Fold sammen

Myndighederne er bekymrede for, at der gives et fejlagtigt billede af landets stadigt vigtigere erhvervsdrivende fonde, som tilsammen sidder på en formue på 350 milliarder kroner.

Det er Erhvervsstyrelsen, der i et statusbrev til Danmarks fonde advarer om, at der er mange fejl i årsrapporter og indberetninger fra de erhvervsdrivende fonde.

Erhvervsstyrelsen har just offentliggjort resultaterne af en undersøgelse foretaget af et udsnit af de erhvervsdrivende fondes årsrapporter. Et af de helt centrale områder er, at fondene i 20 procent af de gennemgåede årsrapporter ikke har anmeldt ud- og indtræden af nye ledelsesmedlemmer:

»Vi kan konstatere, at der er et problem med, at der i en stor andel af fondene ikke er overensstemmelse mellem den registrerede ledelse og den ledelse, vi kan se af årsregnskabet,« forklarer Lars Bunch, kontorchef i Erhvervsstyrelsen. Der er dog ikke bøder eller andre sanktioner, hvis ikke reglerne overholdes.

Et andet problemer er, at der i otte procent af de gennemgåede årsrapporter ikke er givet korrekte oplysninger om datterselskaber, ligesom der i ti procent af årsrapporterne ikke blev indregnet uddelinger. Endelig var en ganske stor andel af de undersøgte fonde (31 procent) i en såkaldt kapitaltabssituation.

Det fænomen opstår, hvis en fond har tabt mere end halvdelen af sin grundkapital. Så skal fondsbestyrelsen senest tre måneder efter stille forslag om opløsning af fonden eller redegøre for den økonomiske situation og fremlægge en plan for at genetablere fondens kapital. Ellers kan fonden blive tvangsopløst:

Spredt lønniveau

»Vi har haft fonde, som er blevet tvangsopløst i år, men det er ikke noget, man trækker ned over hovedet på dem uden en dialog,« forklarer Lars Bunch.

Erhvervsstyrelsen har også gennemgået lønniveauet i fondene, som er meget spredt, idet formanden er ulønnet i næsten halvdelen af landets erhvervsdrivende fonde. I kun to procent af fondene får formanden mere end en halv million kroner om året.

Men der er dog også eksempler på, at Erhvervsstyrelsen griber ind over for fonde, som giver deres bestyrelse for meget i løn. Det skete for eksempel i Grundfos-bestyrelsen, hvor bestyrelsen efter dialog med styrelsen valgte at sænke honoraret:

»Der har været sager, hvor vederlaget har været for højt. Der står i loven, at honoraret skal være rimeligt i forhold til ansvar og de opgaver, der skal udføres« siger Lars Bunch

Men det er nødt til at blive strammet op, understreger Socialdemokraternes erhvervsordfører Benny Engelbrecht, som snart er klar med et lovforslag, som sætter nye og skrappere rammer op for de erhvervsdrivende fonde:

»Statusbrevet viser, at der er brug for den her reform og for en oprydning på området.«

Behov for oprydning

Ifølge Benny Engelbrecht skal en reform indeholde sanktioner mod en fond, der ikke overholder reglerne. Det skal også stoppes, hvis en advokat, som er med i en fondsbestyrelse, bruger sin indflydelse til at tilgodese eget advokatfirma med lukrative opgaver.

»Der er ret store udfordringer i en række fonde, og der trænger til at blive ryddet op. Det er meget ofte selvsupplerende bestyrelser, og der er meget ofte mindre fonde, som er meget lukkede. Det kræver en modernisering. Det kommer også nu,« siger han.

Socialdemokraten understreger dog, at vi har meget at takke de erhvervsdrivende fonde for, nemlig at de har sikret, at erhvervsklenodier som Novo Nordisk, Mærsk, Lego og mange flere fortsat er på danske hænder.