Første fupfirma i straffesag

Forløsning. Efter mange års intens kamp mod fupfirmaerne er det nu endelig lykkedes at få prøvet én af synderne ved en strafferetssag. Håndværksrådet jubler.

Små tre år har det taget anklagemyndigheden ved Københavns Politi at samle informationer nok til at rejse tiltale, men nu ligger det første anklageskrift nogensinde i en strafferetssag mod et fupfirma så også klar.
Fupfirmaet og folkene bags identiteter holdes ligesom anklageskriftet hemmelige af anklagemyndigheden indtil 14 dage efter, de anklagede selv er blevet gjort opmærksomme på, at der er rejst tiltale mod dem. Men hos Håndværksrådet har man i dag modtaget en skrivelse, der bekræfter, at det drejer sig om firmaerne IT Support Danmark og Dansk Tele Support. Nu bliver det så spændende at se, hvad de er tiltalt for.
- Jeg håber naturligvis, at politiet har formået at løfte den tunge bevisbyrde til at føre en bedragerisag sammen med et brud på markedsføringsloven. Det er den hårdeste straframme og vil have den største signalværdi, siger Jeppe Rosenmejer. Bedrageridømte kan fængsles op til otte år, og Jeppe Rosenmejer håber, at det kan afskrække andre fra at anvende lignende forretningsmetoder. Og Erhvervsdanmark bliver et tryggere land at drive virksomhed i.

En glædens dagDa ErhvervsBladet i februar kørte en kampagne mod fupfirmaerne skabte det stor opmærksomhed, og familie- og forbrugerminister Lars Barfod lovede dengang, at der ville blive taget hånd om problemet. Men han ville afvente sagen ved Københavns Politi, der skulle danne præcedens i kampen mod annoncehajerne. Nu er der så rejst tiltale, og hos Håndværksrådet, der i mange år er gået forrest i kampen mod fupfirmaerne og som har rejst sagen på vegne af knap 30 virksomheder, har man svært ved at få armene ned.
- Vi er meget begejstrede for at der endelig sker noget. Det er noget, vi har ventet på i snart tre år, så det er forløsende, at der endelig er kommet hul igennem, siger jurist Jeppe Rosenmejer fra Håndværksrådet.

Frit spil

Virksomheder, erhvervsorganisationer og medier har længe forsøgt at skabe opmærksomhed omkring fupfirmaerne, de såkaldte annoncehajer, der med lyssky forretningsmetoder lokker penge fra virksomheder til mere eller mindre værdiløse annonceringsmedier. Men hidtil er der blevet råbt for døve øre. Politikerne placerede ansvaret i en gråzone mellem Forbrugerombudsmanden og politiet, da man ikke kunne finde ud af, om fupfirmaerne forbrød sig mest mod markedsføringsloven eller straffeloven. Og mens der blev spillet pingpong på Christiansborg, fik fupfirmaerne frit spillerum.