Flygtninge giver boost til svensk økonomi

Den økonomiske aktivitet i Sverige vil stige som følge af de mange flygtninge, der strømmer til landet. De øger nemlig både det offentlige forbrug og de offentlige investeringer og sætter gang i en masse nye aktiviteter, blandt andet byggeri af flere boliger.

Foto: BERTIL ENEVAG ERICSON / SCANPIX
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Svensk økonomi og pengepolitik vil blive påvirket ganske betydeligt af det meget store antal flygtninge, som for tiden strømmer til Sverige.

Det er op mod 350.000 personer, som ventes at komme til Sverige i år og næste år, hvilket svarer til en stigning i befolkningen på næsten fire procent til lige over ti millioner. Alene i oktober kom der 40.000 flygtninge til Sverige.

Fortsætter den tendens, er det op mod en halv million personer om året, som vil myldre ind over de svenske grænser. Tallet ventes dog at blive mindre fremover, fordi den svenske regering har varslet en række stramninger.

»De mange ekstra indbyggere øger både det offentlige forbrug og de offentlige investeringer ganske betragteligt. Der er allerede nu mangel på boliger i Sverige, og det problem bliver endnu større nu, hvorfor den svenske regering er nødt til at øge byggeriet af nye boliger mere end tidligere planlagt,« siger Anna Råman, der er seniorøkonom hos Nykredit.

De stigende offentlige udgifter vil øge den økonomiske vækst på kort sigt og virker som en finanspolitisk lempelse, der sætter mere fart på både beskæftigelsen og væksten.

»Hvad der så vil ske med væksten på længere sigt, er mere usikkert. Det afhænger af, hvor gode Sverige er til at få indvandrerne i arbejde. Det har de ikke været specielt gode til før, men håbet er, at det vil gå bedre nu,« siger Anna Råman.

Kæmpe opkøb af obligationer

At de mange flygtninge allerede påvirker svensk økonomi i betydelig grad, dokumenterede Ikea sidste uge, hvor det store varehus meldte om problemer med at skaffe madrasser nok til de mange nye indbyggere, som har behov for at sted at sove.

Den større økonomiske aktivitet er noget, som den svenske nationalbank, Riksbanken, er glade for. De arbejder nemlig hårdt på at skabe mere aktivitet og dermed inflation i svensk økonomi.

I oktober steg forbrugerpriserne kun med 0,1 procent i Sverige, og den særlige kerne­inflation, som ikke medregner fødevarer og energi, var på 1,0 procent. Det er langt under Riksbankens mål på 2,0 procent. Lige siden 2011 har inflationen har været lavere, end Riksbanken ønsker.

Derfor er renten da også gået betydeligt ned, så indlånsrenten ligger på historisk lave minus 0,35 procent, sådan at bankerne skal betale for at have penge placeret hos Riksbanken.

Men den svenske centralbank er i lighed med Den Europæiske Centralbank (ECB) også i gang med et større program for opkøb af obligationer på samlet 200 milliarder svenske kroner, som netop er blevet forlænget, så det løber til og med første halvår af 2016. Målt i forhold til BNP er de annoncerede opkøb af obligationer i Sverige på niveau med, hvad ECB også gennemfører. Ser man dem i forhold til den cirkelurende mængde af statsobligationer er opkøbene dog større og blandt de mest aggressive i verden.

Riksbanken har også for nylig signaleret at den svenske rente vil blive holdt nede på det aktuelle og historisk lave niveau mindst frem til foråret 2017.

Offentlig gæld øges

Den svenske regering skønner, at udgifterne til flygtninge vil fordobles til 60 milliarder svenske kroner til næste år. Det kan øge underskuddet på de offentlige finanser så meget, at Sverige får et større underskud end de 3,0 procent af bruttonationalproduktet (BNP), som EU tillader. Disse 60 milliarder kroner svarer til næsten 1,5 procent af det svenske BNP, der er lige omkring 4.000 milliarder svenske kroner i år, og er dermed en ganske betragtelig ekstra udgift.

Den offentlige gæld i Sverige er dog stadig nede på et forholdsvis beskedent niveau i forhold til andre europæiske lande. Tæt ved 44 procent af BNP ventes gælden at ligge på i år, hvilket er under EUs smertegrænse på 60 procent.