Flot amerikansk jobrapport: Her er de tre vigtigste punkter

ANALYSE: Amerikansk økonomi står stærkt. Det er budskabet fra den store jobrapport, der tager temperaturen på arbejdsmarkedet. Mange flere nye job, lavere ledighed og højere lønstigninger. Det er svært at være helt utilfreds.

Afslutningen på en stor strejke hos General Motors var med til at løfte jobvæksten i USA. Signalerne fra arbejdsmarkedet er fortsat moderat pæne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Harrison Mcclary/Reuters/Ritzau Scanpix

Præsident Trump kan tage en sejrsrunde om juletræet i Det Hvide Hus. Da chancerne for genvalg i den grad afhænger af en stærk amerikansk økonomi, så luner det på bundlinjen, når temperaturmålingen fra arbejdsmarkedet slår alle forventninger.

Her er de tre vigtigste punkter fra arbejdsmarkedet:

Højeste jobvækst siden januar

Der blev skabt 266.000 nye job i amerikansk økonomi i november, heraf 254.000 i den private sektor. Det var forventet, at industrien ville levere et ganske pænt bidrag, fordi tallet i oktober blev trukket ned af en strejke hos General Motors, der nu er afsluttet. Ganske rigtigt steg industribeskæftigelsen også med 54.000 personer og 12.000 uden for bilindustrien. Ellers var det som altid servicesektoren, der stod for de fleste nye job og ikke mindst sundhedssektoren. Det blev til over 60.000 nye sundhedsjob i november.

Beskæftigelsen i underholdning og forplejning er steget med hele 171.000 personer de seneste tre måneder. Det er en god indikation på, at de amerikanske husholdninger i højere grad end tidligere bruger de stigende indkomster på fornøjelser i stedet for på varer.

Arbejdsløsheden faldt til 3,5 pct.

Vi skal tilbage til 1960erne for at finde en lavere ledighedsprocent – og for at finde en længere periode, hvor arbejdsløsheden har været under fire procent. Det var et fald i ledigheden blandt personer af asiatisk afstemning, der gav et samlet fald; ledigheden steg en anelse for både sorte og latinoer.

Den lave ledighed er dog også en afspejlning af, at en mindre del af den amerikanske befolkning er tilknyttet arbejdsmarkedet i forhold til tidligere. Erhvervsfrekvensen faldt en anelse i november. Amerikansk økonomi har brug for det modsatte, hvis det stramme arbejdsmarked ikke skal give sig udslag i galopperende lønvækst.

Lønstigningerne er fortsat pæne

Både den amerikanske centralbank og amerikanske lønmodtagere har øjnene stift rettet mod lønvæksten. Men hvor Federal Reserve ser bekymret på risikoen for inflation, så ser de ansatte på muligheden for større købekraft. De amerikanske timelønninger stiger fortsat med over tre procent. Men selvom det lyder flot, så er man vant til endnu kraftigere lønvækst, når ledigheden er så lav, som den er. Det skyldes dels, at amerikanske virksomheder står over for de samme grundvilkår, der også gælder i Europa med konkurrence fra blandt andet Kina og Indien. Men det skyldes også, at rigtigt mange job i USA ikke er specielt avancerede og derfor over en kort årrække kan erstattes af teknologi.

Altså skal »konkurrence på arbejdsmarkedet« både ses i forhold til de indenlandske forhold, internationale forhold – og muligheder for erstatning med robotter. Det holder lønvæksten på et håndterbart niveau.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør