Flere unge vælger teknik og natur

Flere unge satser på ingeniørstudiet og de naturvidenskabelige uddannelser. Men der er stadig brug for flere studerende.

Modelfoto: Colourbox
Læs mere
Fold sammen

Arbejdsgiverforeningerne, DI og Dansk Erhverv, er tilfredse med den rekordstore stigning i antallet af studerende, specielt stigningen i studerende, der vælger natur- og ingeniør- uddannelserne som første prioritet.

Tilfredsheden er dog ikke lig med, at der bliver jublet og sunget hurra.

For selv om DTU melder om en stigning i det samlede ansøgertal på ti procent, ser både DI og Dansk Erhverv gerne, at endnu flere unge søger ind på ingeniøruddannelserne. Det er i dag, ansøgerne får besked på, om de er blevet optaget på drømmestudiet.

For selv om universiteterne har oplevet rekordsøgning, skal der tages forbehold, fordi antallet af studerende var utrolig lavt sidste år.

Jannik Linnemann, forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, spår, at der stadig er mulighed for, at arbejdsstyrken ikke når det niveau, der forventes at blive brug for, hvis Danmark skal undgå at sakke bagud.

Den gode historie

- Selv om der er en stigning på 20 procent i antallet af ansøgere på naturvidenskabelige uddannelser og en stigning på syv procent på de teknisk videnskabelige uddannelser som ingeniøruddannelserne, så jubler vi ikke i Dansk Erhverv, siger han.

For til sammenligning med lande som USA, Indien, Kina og selv vores nordiske naboer, står Danmark stadig i et dårligt lys. I Sverige er der nærmest overproduktion af ingeniører.

- Det kan skyldes, at der her er mange store teknologiske virksomheder, hvor Danmark har mange små og mellemstore teknologiske virksomheder, siger Jannik Linnemann.

DI og Dansk Erhverv vil derfor satse på at fortælle »den gode historie« til de unge. DA og interesseorganisationen IT-Brancheforeningen har blandt andet de seneste to år arbejdet på at markedsføre uddannelserne bedre ved blandt andet at hente de unge i busser og køre dem ud til it-virksomheder for at vise dem de muligheder, der er inden for netop de fag.

- De unge skal vide, at fagene ikke bare er cola-drikkende nørder med fedtede briller, siger han.

At de humanistiske uddannelser har fået 27 procent flere ansøgere i forhold til sidste år er både godt og skidt, mener DI og Dansk Erhverv.

- Der burde være et loft for fag, hvis der er begrænsede jobmuligheder bagefter, siger Jannik Linnemann.

Mads Eriksen, der er politisk konsulent i DI tilføjer, at »det er problematisk«, at fag som antropologi, film, medievidenskab, historie og litteraturvidenskab har fået en stigende søgning.

- Det er uddannelser, der i mange år har oplevet stor arbejdsløshed, og her mener vi, at det må være dybt frustrerende at læse i fem år, og så opleve, at der ikke er job til en efter studietiden, siger han.

Desuden, tilføjer han, har de humanistiske uddannelser høje gennemsnit og får nogle dygtige studerende ud, som måske senere kan knække nakken på, at de ikke får job.

Vend en supertanker

Både DI og Dansk Erhverv efterspørger større fokus på, at universiteterne bliver bedre til at lave en såkaldt vare- deklaration på, hvad studiet kan føre med sig af jobmuligheder efter studietiden.

- Det er som at vende en supertanker, når det gælder om at få unge til at vælge nye mønstre for uddannelse. Derfor tør jeg ikke sætte konkrete mål for hvor mange flere unge, der vil vælge ingeniør og naturvidenskabelige uddannelser, men vi skal helt sikkert kunne se en stigning de næste fem år i at flere vælger de retninger, siger han.

I Dansk Byggeri er tilfredsheden dog, som den skal være.

- Vi hæfter os ved, at søgningen til byggefagene også ligger godt. 86 har søgt ind på bygningsdesign, 95 på diplomingeniør, 99 på byggeteknologi og ti til energi og miljø. Det er vi meget tilfredse med, og tallet er tilfredsstillende, for det skal jo passe til efterspørgslen, så folk kan få job bagefter, siger Jesper Juul Sørensen, uddannelseschef i Dansk Byggeri.