Flere EU-handelsaftaler skal fremme eksporten

Frem til 2010 vil der på globalt plan blive underskrevet 150 nye frihandelsaftaler ifølge prognose. EU halter efter USA, der har skabt sit eget vidt forgrenede net, mens Danmark har brug for WTO.

USA har de senere år indgået en række handelsaftaler med især Asien og Latinamerikas vækstøkonomier. EU er godt med i Latinamerika, hvor flere lande er stærkt skeptiske over for supermagten – og hellere vil orientere sig mod Europa. Men i Asien er det anderledes.

EU har f.eks. endnu ikke indgået en eneste bilateral frihandelsaftale på verdens største kontinent. USA har derimod været aktive på trods af, at de endnu ikke har fået en frihandelsaftale hjem med et BRIK-land.

På verdensplan har USA indgået aftaler med 15 lande, mens de har yderligere 11 under udvikling. Ikke mindst i Asien. Og det er det forspring, som EU nu vil til livs, fortæller afsætningspolitisk chef i Dansk Industri, Anders Ladefoged.

»USA har simpelthen været længere fremme i skoene. Men EU har opprioriteret området, og vi vil se flere bilaterale aftaler. Det glæder os,« siger han.

Samtidig peger Dansk Industri på, at det er vigtigt med fremskridt under WTO, da mange danske virksomheder har underleverandører i lande uden for EU. Dermed vil de ofte blive ramt af restriktioner, hvis ikke alle lande er med under frihandelsparaplyen.

WTO bedst
»Frihandel under WTO er klart at foretrække, da danske produkter fremstilles i et globalt netværk. Men de bilaterale aftaler et godt supplement,« forklarer Anders Ladefoged.

Den afsætningspolitiske chef understreger, at der er tale om meget forskellige aftaler, der dog alle arbejder med en grad af frihandel.

Ifølge WTO eksisterer der i dag omkring 250 bilaterale og regionale frihandelsaftaler på verdensplan, og det tal vil vokse til omkring 400 i år 2010. Derimod er det usikkert, hvor WTO vil bevæge sig hen. Der er nemlig en række nye protektionistiske tendenser at registrere i flere lande, som vi har beskrevet i øverste artikel.

I juni fremsatte regeringen en ny handelspolitisk strategi, der opererer med netop den målsætning, at EU skal lave flere bilaterale frihandelsaftaler. Det vil Danmark nu arbejde aktivt for, da europæerne tidligere har været duksen, der insisterede på at få alle lande med. Eller ingen.

EU har således siden Doha-rundens start i 2001 afstået fra at indlede nye frihandelsforhandlinger for ikke at tage fokus fra WTO. De bilaterale frihandelsaftaler er dog ikke imod Verdenshandelsorganisationens regler, hvis de opfylder en række krav. Og de aftaler bliver nu et led i kampen for at positionere virksomhederne på de lovende BRIK markeder.