Flere danskere arbejder i det offentlige

Mere end fire ud af ti bornholmere i beskæftigelse er ansat i den offentlige sektor. Det gør os sårbare, siger borgmester i Bornholms Kommune, Winni Grosbøll.

Foto: Keld Navntoft. Bornholms borgmester Winni Grosbøll (S).
Læs mere
Fold sammen

En stadig mindre del af den danske arbejdsstyrke er ansat i private virksomheder. Ifølge en analyse i Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) kommende arbejdsmarkedsrapport er andelen af beskæftigede i den private sektor faldet fra 68,6 procent i 2008 til 66,1 i første kvartal af 2013.

Analysen viser også, at der er store regionale forskelle, når det gælder andelen af beskæftigede i den private kontra den offentlige sektor. Den største andel af offentligt ansatte finder man på Bornholm, hvor hele 43 procent af arbejdsstyrken får løn fra stat, region, kommune eller andre offentlige enheder.

Borgmester Winni Grosbøll (S) i Bornholms Kommune er bekymret over den relativt store andel af offentligt ansatte i kommunen.

»Det er ret problematisk for et samfund, at vi er så relativt afhængige af offentlige stillinger. Det gør os meget sårbare over for politiske vinde, og vi bliver ramt hårdt, hvis der nedlægges offentlige stillinger. Det betyder derfor mere for Bornholm, hvis man for eksempel lukker en kasserne, end andre steder,« siger borgmesteren til DA-magasinet Agenda.

Bornholm fører klart i opgørelsen over andelen af offentligt ansatte. På andenpladsen ligger Vest- og Sydsjælland med godt 37 procent efterfulgt af København og Fyn, mens Københavns omegn, Sydjylland og Vestjylland har færrest offentligt ansatte. Både Vestjylland og Sydjylland har dog oplevet store stigninger i forhold til 2008.

Økonomiprofessor Nina Smith fra Aarhus Universitet betegner det som et problem, at visse dele af landet af særlig afhængige af offentlige arbejdspladser. Hun ser to forklaringer på udviklingen.

»Dels er der i nogle områder forsvundet mange private arbejdspladser, i høj grad industrijob, men også inden for servicesektoren. Det får så de offentlige arbejdspladser til at fylde relativt mere i billedet de steder. Dels sker der en afvandring af unge og erhvervsaktive fra en række udkantskommuner, og gennemsnitsalderen i kommunen stiger. Den udvikling kræver relativt set flere offentlige job, især inden for pleje- og omsorgssektoren,« forklarer professoren til Agenda.

»Det kan blive en meget alvorlig og selvforstærkende udvikling på længere sig for udkantskommunerne. Desuden er disse plejejob typisk relativt set lavtlønsjob, og det betyder, at indkomsterne og beskatningsgrundlaget i udkantskommunerne kommer under pres,« siger Nina Smith.

Ifølge forskningschef Henrik Christoffersen fra den liberale tænketank CEPOS er udviklingen et resultat af øgede bloktilskud og servicetilskud.

»De seneste ti år har der været skattestop og en øget omfordeling fra rige til fattige kommuner. De rige kommuner har skullet aflevere en større del af deres midler, og da de ikke kunne sætte skatten op tilsvarende, så har de måttet trimme deres kommunale sektor. Omvendt har de fattige kommuner modtaget flere penge, og de har valgt at bruge de penge på en større og større offentlig sektor,« siger han til DA-magasinet.

I analysen medregner DA alle selvstændige erhvervsdrivende som fuldtidsbeskæftigede i den private sektor.