I lang tid slog centralbankerne den stigende inflation hen som noget »midlertidigt«, man ikke behøvede at reagere på. Så opdagede man, at det var en gigantisk fejl og trådte på rentebremsen, som det ikke er set i en menneskealder.
Det har skabt nye udfordringer, for hverken forbrugere, virksomheder eller banker har prøvet et sådant stramningsforløb under de nuværende finansielle regler – eller med nutidens økonomiske strukturer.




